Med Haaret ned ad Nakken

En Dame jeg saae med en herlig Figur,
Og skulde lige til at skyde Pakken,
Men da hendes Kæreste kom, den Filur,
Saa stod jeg der med Haaret ned ad Nakken.

Naar Zaren han kører i Staden omkring,
Saa ser man bag paa Vognen strunk Kosakken,
Som aabner Vogndøren med sirlige Sving
Og dybe Buk, med Haaret ned ad Nakken.

Det hændte forleden af Peblingesø
En Snut blev trukket op foruden Snakken,
En Ven havde svigtet den dejlige Mø,
Nu laa hun der med Haaret ned ad Nakken.

En Bonde, som sov ud sin Rus paa en Bænk,
Blev bondefanget - ja, selv Vest og Frakken,
Og da han saa vaagned' igen, uf, ja tænk,
Saa sad han der med Haaret ned ad Nakken.

Fru Svendsen lod klippe sit Hovedhaar a',
Helt tæt, og det foruden dikkedakken,
Da Manden han saae det fortvivlet han sa'e:
"Nu gaar jeg nok med Haaret ned ad Nakken."

Soldaterne glade til Skaglerne slaar
I "Tutten" og derhjemme i Barakken,
Men naar de i Regn er paa Vagt, saa de staar
I Skilderhus med Haaret ned ad Nakken.

En Mand, som nys hængte sig op i et Træ,
Skrev: Jeg er led og ked af Livets Prakken,
Men om et Minut er jeg færdig med de',
Saa hænger jeg med Haaret ned ad Nakken.

En Herre hos Skræd'ren et flot Sæt lod sy,
Og da han fik sendt Bukser, Vest og Frakken,
Saa "tog han Billetten" og sang højt i Sky:
Lad Skræd'ren staa med Haaret ned ad Nakken.

Cordosa nu venter paa Løn for sin Daad,
Og Dommeren tog Hensyn til hans Snakken,
Nu si'er alle de han paa Glatis har faaet:
"Sid du nu der med Haaret ned ad Nakken."