Ferd'nand Ludvigsen Skjorte

Ferd'nand:
Hr. Dommer, ja begribelig,
Jeg husker nu grangivelig,
At mens jeg sov, saa drømte jeg,
Min Skjorte fløi sin Vei.
For seer De, Hr. Dommer, jeg havde nu ta'et mig en lille Gi'er, og saa la' jeg mig til at sove i Glaciet. Saa drømte jeg, at jeg havde været saa grulig vaad, hvorfor jeg hængte min Skjorte op tiltørre paa en deilig Snor. Men li'som jeg ligger, saa forekommer det mig at det blev en svær Storm, saa at Fa'en tog ved Skjorten, og jeg maa næsten tro, at Drømme har No'et at betyde, for da jeg vaagnede, manglede Skjorten og Betjenten stod der (hviskende): Hr. Dommer, han seer mig saa mistænkelig ud, denne Betjent, troer De inte, at han burde fesenteres!
:,: La' vær' aa grin, la' vær' aa grin, :,:
For jeg er inte dog af de almindelige Svin.

Dommeren:
Nei, Ferd'nand, den Forklaring kan
Jeg ikke tro, du pæne Mand,
Tal sandt, for ellers Pinedød,
Jeg gi'er dig Vand og Brød.
La' os nu faae at vide, hvad den Ubekjendte hedder, som kjøbte din Skjorte. Hvordan saae han ud.
Ferd'nand:
:,: La' vær' aa grin, la' vær' aa grin, :,:
For jeg er inte dog af de almindelige Svin.

Ferd'nand:
Ja, hvordan denne Mand saae ud,
Det veed jeg ikke ret, ved Gud,
Men skal jeg tale ligefrem,
Saa lignede han Dem.
Ja, som om det kunde være Deres Broer, Hr. Assessor, eller næsten Dem selv! For seer De, Hr. Dommer, De har nu saadan forskrækkelig Lighed med Las Kølle ude paa Gaarden. Og han si'er ogsaa Du til alle Folk ligesom De, og han har nok ogsaa flere Gange væ't i Kriminalen, og der har De nok ogsaa vaaren, hver paa sin Maneer, begribeligvis.
:,: La' vær' aa grin, la' vær' aa grin, :,:
For man er jo dog ei af de almindelige Svin.

Dommeren:
Den Snak jeg gider høre ei,
Og jeg vil reent ud sige dig,

Du skal bekjende ellers maa
Du ned i Brummen gaa.
Lad os nu faae lidt Sandhed, Ferd'nand, du Oxe - - - pranger! - Ferd'nand: Aa, jeg er ikke saa stor en Oxe, som De, Hr. Assessor - - - maaskee troer:
:,: La' vær' aa grin, la' vær' aa grin, :,:
For man er jo dog ei af de almindelige Svin.

Ferd'nand:
Men siden at De dog vil ha'e
At jeg skal brænde Sandheden a',
Saa skal De faae mit Levnetsløb
For meget billigt Kjøb.
De kjender dog vist inte rigtig Ferd'nand mere. Ka' De inte huske, at dengang jeg arbedede som Skommersvend hos Søren Tyktraad, saa kom De som en ung juristisk Student til at logere der i Huset. Min Fiemoer tjente som Kokkepige paa anden Sal, og da De kunde gi'e Noet mere ud og diskerere bedre end jeg, saa blev Fiemoer mig utro, og jeg slog mig til Drik og kom paa Gaarden.
:,: La' vær' aa grin, la' vær' aa grin, :,:
For man er jo dog inte det almindelige Svin.

Ferd'nand:
Men De blev ogsaa hurtig kjed
Af Fie, sikken Re'lighed,
Og dengang De fra hende gik,
Saa slog hun sig til Drik.
Og saa kom hun tilsidst paa Gaarden li'som jeg, og der er vi begge To. Jeg skal nok hilse hende fra Dem, Hr. Assessor! Men da vi dog nu er lidt i Familie sammen, saa kunde De maaske for dennegang tro paa min Drømmebog, og der staaer: Storm at være i, Skjorte at miste.
:,: La' vær' aa grin, la' vær' aa grin, :,:
For De kan rigtnok tro at min Familie er fin.

Dommeren:
Ja, kom nu ei med mere Vaas,
Du er en grulig Drukkengaas.
Men da din Skjæbne var saa trang,
Saa gaa for denne Gang.
Ferd'nand: Tak ska' De ha', Hr. Assessor, jeg skal aldrig drikke mere. - Hm! De vilde vel ikke være saa venskabelig at forære mig en Mark, for paa Søndag er det Fiemoers Geburtsdag, og saa vilde vi gjerne begge To være lidt fulde.
:,: La' vær' aa grin, la' vær' aa grin, :,:
For man er jo dog ei af de almindelige Svin.

(Ferd'nand føres bort.)