Herr Madsens
forbryderiske Kjærlighed til ukonfirmerede Børn

Om Madsen, om Madsen der skrives nu hver Dag.
Om hvordan han ikke de Smoa ku' la' være,
Men trodsed Moralen og Sæd'lighedslære,
Det bliver, det bliver for ham en kilden Sag.

Mathilde, Mathilde, det hed det søde Noer,
Hun gik end i Skole og lærte at regne,
Og skrive og læse, brodere og tegne,
Og var jo, og var jo en Fryd for hendes Moer.

Saa var det, saa var det, at Madsen saa den Skat,
Hun var saa glad og fri i sit Væsen,
Ja Madsens Briller sank helt ned paa Næsen,
Han sukked', han sukked': "Jeg maa ha' hende fat!"

Han taled', han taled' saa rare, søde Ord:
"Min kære Tulle, jeg vil dit Bedste!
Du har vel lært, Du skal elske din Næste!
Men siig det, men siig det blot ikke til din Moer."

"Af Penge, af Penge jeg har sgu mer end nok,
Og Du skal faa hvad Du ønsker og li'er!
See der, min Pige, her har Du en "Tier",
Af disse "Smaafugle" jeg har en deilig Flok."

Og Pigen, og Pigen blev grulig glad i Sind
"Nu spiser jeg ikke, hvad Mutter hun laver,
Næ, nu vil jeg ha' Chokolade og Kaver!"
Og Madsen, og Madsen han kræved' stadig ind.

Se det var, se det var just det hun kunde li',
Og Lektierne stundom hun glemte at lære,
For bare at tænke paa Madsen, den kære.
Der ødsled', der ødsled' med alslags Slikkeri.

Se saadan, se saadan hun kom i Madsens Garn,
Og førend det ret kom hende paa Sinde,
Saa var hun, skjøndt Barn, en stor Synderinde,
Mathilde, Mathilde var, ak, saa uerfarn.

Men Pigen, men Pigen hun pressed' ham for Mønt -
Og Madsen han maatte saa nødig han vilde
La' Kronerne rulle, baade tidlig og silde -
Og de gik, og de gik til Slikkeri og Pynt.

Men nu er, men nu er det Hele kommen frem,
Pigen og Madsen er sat i Kachotten,
Fordi at de ikke "holdt dem paa Maatten",
Og sikkert, og sikkert vil Dommen blive slem.

Hr. Madsen, Hr. Madsen har det slets inte godt,
Ved Telefonen han er ikke mere,
Forresten saa er han ved at krepere,
Han nyder, han nyder sgu hverken Tørt og Vaadt.

Efterskrift.
Man siger, man siger, at der er mange Fler,
Der alle som Madsen er lige saa gode,
Og En er reist over Hals og Ho'de,
For ikke, for ikke at kukkelure her.