Den nyeste om
Damen, der skød paa Doktoren

Den unge Pige kom hid til Staden,
Uskyldig, livlig, og søgte Graden
Som Kvindelæge, men Sorgen stor
Saa grumt hen over den Arme foer.

Thi hos en Læge hun kom i Fare,
Hun var ej stærk, kunde ikke klare
Sig overfor ham, og Dyden græd,
De mødtes tidt paa et farligt Sted.

Hun blev forført af den gamle Læge,
Af Sorg blev snart hendes Kinder blege,
Dog kom de sammen i Lastens Hus
Et Aar og leved som i en Rus.

Da vaagned Skrækken, en rædsom Anger
Greb Pigens Hjerte; hun Griller fanger;
Hjælp mig nu, Doktor, hun bryder ud,,
Thi ellers gaar det dig galt, ved Gud.

Om Elskovshandlen har skaffet Følger,
Om det var derfor, endnu sig dølger,
Men Pigen kjøbte i Vrede stor
Et Vaaben for at udøve Mord.

Og Lægen passer hun op saa stille,
Vil tale med ham, men han ej vilde,
Da lyder højt den Revolvers Knald,
Hun tror, hun Doktoren ramme skal.

Men Lægen skrækkelig angst bortflygted,
For Hævnens Følger han sikkert frygted,
Saa blev hun anholdt, og siden han;
Der sad i Fængslet den gamle Mand.

Hvad der er sket, veed man ej hernede,
I Graven medtog han Hem’ligheden,
I Nattens Stille han hængte sig
Og vandred sorgfuld ad Dødens Vej.

Om han, om hun har den største Brøde?
Hvem kan vel vide det? Thi den Døde
Er tavs og taler ej mer imod,
Han har udsonet sin Synd med Blod.

Men Pigen sidder i Fængslets Gjemme,
Alvorligt lyder den Dommers Stemme:
Du kan ej frelses for Straf, i Fald
Af Lovens Strenghed du dømmes skal.

Thi mangen fattig, og ærlig Pige
Har lidt som du, kan vi sikkert sige,
Men derfor tør man ej øve Vold,
Thi Loven er den Forfulgtes Skjold.

Nu ventes Dommen – den unge Pige
Maa tidlig vanke i Sorgens Rige;
Ak, hvor er Livet dog her saa trist,
Naar sin Uskyldighed man har mist?

Beretning

Den sørgelige Begivenhed, som har sat Hovedstaden i Bevægelse, idet en 22aarig, smuk Pige øvede Mord=Attentat ved Revolverskud på den 66aarige Læge, er bleven hel vanskelig at faa ganske opklaret, derved, at Lægen efter sin Anholdelse saa Lejlighed til, i Arresten at aflive sig ved Hængning. De mange Rygter, der ere i Omløb, om Maaden, hvorpaa den unge Pige er bleven forført af den gamle Læge, ere til Dels usande, og især foreligger der intetsomhelst Offentligt om, at han skulde have bedøvet hende, for at naa sit forbryderske Øjemed. Sagen ser ud til at være meget dunkel, men det synes dog konstateret, at der ikke mellem de Vedkommende i længere Tid har bestaaet et gjensidigt utugtigt Forhold. Værtinden i den Lejlighed, hvor de først kom sammen, en Md. Jakobsen, er bleven anholdt og sigtet for Rufferi. At Pigen har beklaget sig over Lægen, vides bestemt at være sket, skjønt man har Erklæring for, at noget saadant ikke er Tilfælde overfor de Folk, med hvem hun her i Byen stod i Forbindelse med Undtagelse af en enkelt Herre.
Det er sørgeligt for den unge Pige at være bleven forført; men at hun, som Mange mene, skulde slippe aldeles for Straf, er utænkeligt. Dersom alle de Piger, der paa en lumpen Maade bleve forførte, skulde skyde deres Forførere, vilde der blive et skrækkeligt Skyderi i Kjøbenhavn, og vi frygte, at Dommerne ikke ville kunde lade den stakkels Pige slippe for saa godt Kjøb.
At Lægen havde fortjent en streng Straf, dersom han havde levet, ere vi vel Alle enige om, men han har nu selv tildømt sig en større Straf end Mennesket kunde tildømme ham, idet han har valgt Døden. Dermed maa han anses at have afbødet sin Synd.
I Følge de seneste Oplysninger var Frk. Hude førend sin Sammenkomst med Lægen, en pletfri Pige, og det synes ikke heller at være afgjort, at hun i Virkeligheden har mistet sin Uskyldighed.
Hun har, iflg. "Dgs=Av." længe gaaet og søgt Lejlighed til Hævn over Lægen.