Den gyselige
Kattetyv og Kattemorder

1.
Hvorhen Blikket end man vender
Raahed, Vansmag stødes paa.
Trædskhed, Frækhed, lumske Fjender
Lure grumt i hver en Vraa.
Selv en Kat faaer ikke Lov
Til at gjøre mindste Sjov.

2.
Her jeg Eder vil forklare
Hvad i Kjøbenhavn er skeet.
Nyligen - Ja tænk Jer bare -
Har man her i Byen seet
En Forbryder, som, O Vee!
Grusomt myred' Kattene.

3.
Det var vist en Torsdagsaften,
Mellem Klokken Sex og Syv,
At han netop havde havt en
Heldig Fangst, - den Kattetyv!
Under Frakken bar han glad,
Ret en deilig Kat den Rad.

4.
Men hvad man om Vintren kommer
I den dybe, hvide Snee,
Det man i den varme Sommer
Ligeveller faaer at see.
Intet er saa skjult og gjemt
At det derfor just er glemt. -

5.
Og saaledes gik det ogsaa
Her; thi knapt han naaet var
Hen til Rundetaarn, den Tosse,
Før en Mand ved Armen ta'er
Ham, og siger: "Holdt,! hvad har
Under Frakken Du? Naa Svar!"

6.
"Vil Du bare la'e mig være,"
Svared' han, "og gaae Din Vei.
Jeg har vistnok Lov at bære
Hvad jeg vil, og væk med Dig!
Det kan vær' Dig lige kjært,
Stik nu bare af, Grønært!"

7.
Men vor Mand blev ikke bange,
Lod ei Raden slippe bort,
Skjøndt derpaa han et Par Gange
Prøved', kom han dog tilkort,
Og han maate følge hen,
Nok saa pænt til Boligen.

8.
Her han maatte Alt bekjende,
Og hans Hjem blev visitert;
Og saa heldigt kan det vende
Sig: vor Kat var ei krepert;
Da den havde ligget lidt
Kom den sig, det lille Skit.

9.
I hans Hjem, man fandt saa mange
Skrækkelige Sager, som
Jeg er næsten ræd og bange
For at tale vid're om:
Lever, stegt i branket Smør,
Strikker, snoet af Hamp og Hør.

____

Læser! lad Dig ei bedaare
Af en Hankats sorte Skind.
Ei til Offer Du udkaare
Den, er end den nok saa trind.
Fanger Du idag end den,
Fanges selv Du let igjen.
____