Et Kjøbenhavner=Bryllup

Smukt i Procession
Fuld og drukken hver Person,
See, der har vi Brudetoget,
Blandingen er broget,
Hvilken deilig Brud,
Hvor hun dog seer salig ud,
Skal man ei være fuld paa sin Bryllupsdag!
Hun giftes skal og med en Dreiersvend,
Som paa "Gaarden" hun har faaet til Ven,
Næsen er lidt rød af Drik, men han
Kan ellers nok gaae an,
Han er en deilig Kunde for en Brændeviinsmand.

Silkehatten bli'er
Lidt ølbørstet som man si'er,
Og de fidtede Albuer
Smukt i Solen luer.
Klæderne idag
Har man ta'et paa Afbedrag,
Og fra Gaarden er han demiteret nu,
See Bruden dog, hvor smukt hun sminket er,
Ung - kun fyrretyve Aar - see her,
Hvid afsjasket Kjole har hun paa,
Og Ankelsko - ja saa
Kan man begribe, han forelsket være maa.

Fem og sex i Rad
Svingler Toget nu saa glad,
Selv den gamle Bedstefatter
Ung sig føler atter,
Tænker øm og huld
Paa at han var snydefuld,
Da han giftede sig med sin Hustru kjær.
Endnu han deilig med sin Blyhat gaaer
Uden Slingring, trods de hvide Haar,
Fire Snapse drak han for Plaseer,
Idag saa smaat han leer
Han leer, fordi han veed, der snart er Haab om Fleer.

Alt er nu forbi,
Hjem fra Kirken vandre de.
Hør hvor Høkrens Klokke ringer,
Hele Skaren svinger
I en Kjælder ned,
Og i al Gemytlighed,
Drikker Brudgom og Brud sig omtrent en Pægl.
Og saa afsted da til det nye Hjem,
Meublement har de forskaffet dem,
Tvende Stole og en deilig Spand,
Finlapper Arbeid' man
Kan kjøbe billigt naar man skal i Ægtestand.

Efter gammel Skik
Faaer de Velkomst med Musik,
Drengene paa Gaden pibe,
Ofte i den Knibe
Parret været har,
Men nu hjem, den Sag er klar,
Der er bagt og tilbords man sig sætter strax,
Fra Stegekjælderen er hentet Mad,
Finker, Klipfisk og en vældig Rad
Staaer af Snapse som en Bataillon,
Nu er der Diskussion
Om hvem der drikke kan den stiveste Portion.

Hør nu, hillemæn.
See engang paa Dreieren,
Han er falden under Bordet,
Der han tager Ordet:
Jeg har nu, jeg troer,
Foden under eget Bord,
Ja min hele Person under Bordet er;
Kom ned til mig, min egen Fiemoer,
Inte kysse Kjællingen, min Bro'er.
Bruden trækker i sin Frederik,
See nu hun op ham fik,
Til Høk'ren Bud der efter flere Snapse gik.

Nu en Sang og saa
Skal de dandse ovenpaa,
Nu gaae Varerne til Panden,
Knap de seer hinanden,
Der bli'er Klammeri,
Og det pæne Politi
Paa Stationen med Selskabet trækker af.
I Detentionslokalet maa de ind,
Bruden skjælder til hun sover ind,
Herrerne forlange mere Snaps,
Men snorke snart omkaps:
God Nat, god Nat, god Nat, god Nat, god rolig Nat.