Matrosens Rejse=Eventyr

Jeg har sejlet i Vester og Øster,
Jeg har sejlet i Syd og i Nord,
Jeg er landet paa Indiens Kyster,
Jeg har spist ved en Grønlænders Bord,
Det vil sige, paa Gulvet vi nok sad,
Ja, og Tran det var Saucen til vor Mad,
Og de yndigste Piger var der
Som de allerældste Kællinger her.

Saa i China jeg prøved min Lykke,
Der en smuk lille Pige jeg saae,
Men paa den Slags man ikke kan bygge,
De med Snørliv paa Fødderne gaa.
Rotter spiste de der som Lammesteg,
Og drak Thevand, men Snaps det fik man ej,
Da jeg mærkede, jeg var kommen fejl,
Vendte jeg dem i Fart mit Agterspejl.

Se i Hamborg var der mange Skønne,
Og de holdt af de Danske, min Tro,
Jeg fik Kærester tre, og de var kønne
Der, jeg tænkte, er ret et Sømandsbo.
Men da al denne Kærlighed slap op,

Havde jeg ikke Skjorten paa min Krop,
Splitternøgen med Hat jeg kom ombord,
Og de Skønne de grinte højt i Kor.

Til New=York vi en Morgen mon styre,
Haled ind og blev saa mønstred a',
Og da jeg ikke kunde faa Hyre,
Stak jeg Aftenen efter derfra.
Ud paa Stepperne kom jeg da tilsidst,
Indianerne fanged mig med List,
Men den vilde rødhudede Mø
Frelste mig fra, paa Baalet at dø.

Da paa Kysten Guinea jeg landed',
Saa forloved jeg mig med en Sort,
Men hun elsked mig altfor forbandet,
Jeg blev træt og saa rendte jeg bort.
Saa til Rusland jeg styred mit Ror,
Der er Piger, ja I kan tro mit Ord,
Vi sad altid i Mørke, ja tys.
For de aad alle vore Tællelys.

Baade franske og engelske Piger
Har jeg elsket saa mangen en Gang,
Og de spanske - tro mig, hvad jeg siger -
De har spillet Guitar mens jeg sang.
Men det er nogle Pokkers slemme Folk.
Vil man kysse, saa stikker de med Dolk.
Sverigs Flickor de skriger højt hu ha,
Men de vil dog saa gerne holdes a.

Og de græske er yndige alle,
Tyrkerpigerne tages efter Vægt,
Italienernes Piger de falde
I det Brune som om de var stegt;
Men de danske, det er Kærne=Møer,
Og hvis jeg skal giftes før jeg dør,
Skal jeg vist som en ærlig Sømandsgut
Ta'e min danske, min trofaste Glut.