En Vise jeg glad nu vil sjunge
Paa dette her kendte Refræn:
Hold mig i Haanden!
Syng med, baade gamle og unge,
Hver Pige saavel som hver Dreng,
Hold mig i Haanden!
Den synges her og der,
Ja selv paa Varietéer,
De alle om denne her be'r
Hold mig i Haanden!
De Store som de Smaa,
Ret ofte høre maa
Disse Ord: Lille Ven, lad os gaa,
Hold mig i Haanden!

Saasnart som man kommer til Verden,
Man straks til sin Jord'moder skri'er:
Hold mig i Haanden!
Og naar man er træt af dens Færden,
Vemodigt man Præsten den gi'er:
Hold mig i Haanden!
Og hver Gang at man frier
Og til sin Flamme si'er:
Sig ja! - Straks hun Poten én gi'er.
Hold mig i Haanden!
Nu skal vi vandre glad
Ad Livets Landevej,
Vil du med? kom, saa følges vi ad,
Hold mig i Haanden!

Naar Pigerne kommer i Gyngen
Paa Frederiksberg, højt de skri'er:
Hold mig i Haanden!
Det samme det lyder fra Klyngen
Af Jenser, som spøgende si'er:
Hold mig i Haanden!
Og saa om Aft'nen sen
Man hører i Alléen:
Mit søde, elskværdige Bén,
Hold mig i Haanden!
Og er den over ti,
Og Døren smækkes i:
Maa jeg be' om et Kys i det Fri,
Hold mig i Haanden!

Og "skær" man forkert den paa "Bakken",
Saa si'er Pigen: "Ferd'nandt, min Ven,
Hold mig i Haanden!
Naar hjemad med Trallen og Snakken
Man gaar, kælent si'er hun igen:
Hold mig i Haanden!
Men vil man dikke lidt,
Og gaar man altfor vidt,
Saa sker det, hun si'er mindre blidt:
Væk med Haanden!
Og slynger man sin Arm
Om hendes runde Barm,
Saa si'er hun: Hør, du er vist varm,
Væk med Haanden!

Just derfor med Glæde jeg traller
De Ord som der lyser af Aand:
Hold mig i Haanden!
Det svimler! - Nu tror jeg, jeg falder,
Hvis ej, du mig rækker din Haand,
Hold mig i Haanden!
Mit Hjerte det var frit,
Men nu er Hjertet dit,
Og alt som til Dato var mit,
Hold mig i Haanden!
Hvis du vil ha' mig kær,
Vil jeg ej synge mer;
Kun med dig saa er Livet Plasér,
Hold mig i Haanden!