Sørgelig Vise
om
De tre Lodser
fra Kjøbenhavn

Vort Liv, vor Kraft vi sætte ind som Tærning
I Skjæbnens Spil, for Arne, Børn og Viv.
Held Den, som ofrer tro sig for sin Gjærning.
Stolt er hans Maal og Daadrigt er hans Liv.

Ud stævner Lodsen paa den vrede Bølge,
At frelse Andre fra de lumske Skjær,
Er han ombord, tør man ham dristig følge,
Thi Lodsen har den barske Sø saa kjær.

Og midt i Nattens Mulm, naar Faren vinker,
Naar Andre hvile sødt i rolig Blund,
Han følger kjækt Signalet, naar det blinker,
Og vover sig ud paa den falske Grund.

Ham vil vi hædre, ham, den Mand med Hjerte
Og Hoved altid paa det rette Sted,
Men dem, som nylig Skjæbnens Haardhed lærte
Dem er det vi med Vemod dvæle ved.

Et engelsk Skib Signalet gav en Morgen,
Det var den første Juli vred og graa,
Ud ilte Baaden, da lured Sorgen,
De kom ej mer tilbage, dem derpaa.

Til Luvart gik de kjækt, skjøndt Søen skummed,
Men Sejlet fik i Dampskibs-Redskab fat,
Og medens Stormen hult sin Vise brummed,
Gik trende Mænd i Dødens mørke Nat.

Brat kæntred Baaden, der var Fem, som sejled,
De To blev reddede, de Trende ej;
Forgjæves efter deres Lig man pejled,
Til dyben Bund blev deres sidste Vej.

Og medens de derhjemme sorgfuldt græde,
Fordi de misted Mand og Fader brav,
Og medens brat udslukt blev deres Glæde,
Omkredser Maagen taus den vaade Grav.

Men Stjernen, som igjennem Mulmet skinner,
Og spejler sig i salten Bølge klar,
Staar som et Haab, mens Taaren bittert rinder,
Et Haab, om at mod Himlen Kursen bar.

Der er ej Storm, der er en Verden bedre,
Med evig Sommer, - der vi ses igjen.
Og mens vi stille deres Minde hædre,
Veed vi, at hist vil træffes hver en Ven.

Beretning
Den sørgelige Ulykke, som her omtales, berøvede 3 Mennesker Livet og to Familier deres Forsørgere. En Baad med 5 Lodser gik d. 1ste Juli om Morgenen Kl. 3-4 fra Kjøbenhavn for at hente en Lods fra det engelske Dampskib "North Castern", og da Baaden kom paa Siden af Damperen, fik dennes Jollebom fat i Baadens Storseil, hvorved Baaden kæntrede og øieblikkelig gik tilbunds. Fra Dampskibet blev der strax sat et Fartøi ud, men det lykkedes kun at redde to af Lodserne, som holdt sig oppe svømmende, medens de tre andre, Fastlodserne Andrea og H. Hansen og Lods H. Petersen druknede. Hansen, der ikke kunde svømme, sank strax, medens Andrea og Petersen, der vare dygtige Svømmere, bleve revne saa langt bort af Strømmen eller bleve i den Grad udmattede ved at kæmpe imod den, at de gik under, inden Baaden fra Dampskibet kunde naa dem. Den ene af de Forulykkede havde under Svømningen faaet sin Frakke halvt aftrukken, for bedre at kunne svømme, men sank i det Samme. Det var et tungt Slag. De to Førstnævnte af de tre dygtige og almindelig agtede Mænd efterlade sig Hustruer og Hansen 4 Børn, medens Andrea havde en voxen Søn.