Plejefa’r

 

Ja Artillerist har jeg været
Den mørkeblaa Gut han er rar;
For han holder Bøtten i Ære
Derude hos Plejefa’r.
Kor:
Bare for tjulala, tjulala,
Fordi han brænder den a’.

 

Naar vi en Aften for sildig
Er kommen med Kæfert hjem,
Den næste Morgen saa tidlig
Vi stiller for Obersten frem.
Kor gentages for hvert vers.

 

Af Straffe har vi saa mange,
Men ingen af dem er rar,
For vi er sgu alle bange
For gamle Plejefa’r.

 

Er Bummerten ganske lille,
Lidt mørk Arrest vi da faar,
I Brummen imod vor Villie
Vi Panden mod Muren slaar.

 

Er Bummerten noget større,
Paa indskrænket Kost vi da gaar.
Vore Lunger de blive saa tørre,
Og Tarmen i Livet da flaar.

 

Og saa har vi Bøjestraffen,
Ja, den er forresten rar,
For da faar man altid Kaffen
Bragt ind af Plejefa’r.

 

Og Vandet og Brødet glider
Saa drøjt, ja den Ting er klar.
Det er det, jeg daarligst lider
Derude hos Plejefa’r.

Og Mellemfrist maa vi have,
Og den er ogsaa saa rar,
En halv Times Tid vi trave
I Gaarden om Plejefa’r.

 

Naar ud til ham vi nu kommer,
Saa stille vi op i Geled,
Han efterser vore Lommer,
Om ej vi har noget med.

 

Træk saa af den ene Støvle,
Knap alle Mand Frakken op;
Med Hænderne han monne høvle
Os over vor hele Krop.

 

Naar ind i Arresten vi kommer,
Og Nøglen er drejet om,
Saa hjælper det ej, vi brummer,
Vi veed jo, hvorfor vi kom.

 

Om Morg’nen vi ligger og raver,
Og strækker vor dovne Krop,
Men saa kommer Plejefader,
Og raaber: Nu skal I op.

 

Og mens lidt Vand vi skyller
I Halsen, som er saa tør;
Kom med Jeres Hovedpøller!
Han raaber ved Depotets Dør.

 

Saa fejer I jeres Lokale,
Og alting derinde gør klar,
Saaledes staar og befaler
Vor gamle Plejefa’r.

 

Og ned med Karret vi drage
Ad Trappen – jo den er rar;
Naa, kommer I snart tilbage?
Saa raaber Plejefa’r.

 

Min Vise her nu jeg ender,
Den er ej saa ganske rar,
Men den er for mine Venner,
Som lider hos Plejefa’r.

 

Om nogen her nu vil vide,
Hvem Visen har digtet forvist,
Han ganske rolig kan sige:
Det har været en Artillerist.

 

Som Underkorporal i Hæren
Var han glad og klar til Kommers,
Sit Nummer han bar med Ære:
Tre hundred syv og halvfjerds.