Vaarens
første Viol

Hen i de foraarsfriske Skove
Gik jeg i Vaarens klare Sol,
Aakanden flød paa lysblaa Vove,
Men ved en Grøft stod en Viol.
Det var den første. Jeg vil sende
Den til min Brud, o salig Lyst
Naar jeg i Glæde trykker hende
Henrykt til mit Bryst.
:,: Du Vaarens Viol!
I straalende Sol
I hendes Øjne blaa
Saa glad jeg saae. :,:

Og da saa hjemad til den Søde
Jeg fra Charlottenlund nu gik,
Kom hun mig lys og glad i Møde,
Det var et saligt Øjeblik,
Da jeg min Blomst til hende rakte:
Her har du Vaarens første Frugt!
Haanden imod den glad hun strakte,
Jubled: Det var smukt!
:,: Du Vaarens Viol!
I straalende Sol
I hendes Øjne blaa
Saa glad jeg saae. :,:

Henrykt hun kyssed mig paa Munden
Gemte min Blomst ved yndig Barm,
Og da vi siden hen i Lunden
Vandred med Lykke Arm i Arm,
Hvisked hun: Vi vil aldrig klage,
Du er jo min og jeg er din,
Min er du alle Livets Dage!
Ja, ja, jeg er din!
:,: Du Vaarens Viol!
I straalende Sol
I dine Øjne blaa
Jeg Lykken saae. :,:

Ja, jeg er din for alle Dage,
Du min Viol, min Kærlighed,
Lad os i Vaaren glade drage,
Sammen i Lykke og i Fred.
Vi vil Violen sikkert gemme,
Kærligheds Sol gaar aldrig ned,
Aldrig vor Troskab vil vi glemme,
Den er Kærlighed.
:,: Du Vaarens Viol!
I straalende Sol
I dine Øjne blaa
Jeg Lykken saae. :,: