Vi Landsoldater, vi Landsoldater!

Vi Landsoldater, vi Landsoldater,
Vi ta'er vores Tørn for vort gamle Fædreland;
Bli'r vi indkaldt, gi'r vi Møde,
Vi marscherer rask i Solskin, Blæst og Bløde.
Kor:
Lad det hvæse, lad det blæse,
Lad det skylregne ned,
Vi ta'r det dog altid med Gemytlighed!

Vi Landsoldater, vi Landsoldater
Er glad ved vor Lønning, skøndt den er noget sløj;
Ind i Makketutten stikker
Vi hver Lønningsdag og de smaa sorte drikker
Kor:
Lad det hvæse, lad det blæse, osv.

Vi Landsoldater, vi Landsoldater,
Paa Marschen vi hudløs paa Foden bener a';
Huden bli'er i vore Støvler,
Men vi gaar dog ikke derfor om og snøvler,
Kor:
Lad det hvæse, lad det blæse, osv.

Vi Landsoldater, vi Landsoldater
I Kantonnement melder os i vort Kvarter;
Pigen kysser vi paa Trutten,
Se god Dag, min Tøs, her er Soldatergutten.
Kor:
Lad det hvæse, lad det blæse, osv.

Vi Landsoldater, vi Landsoldater,
Os trækker de Mil efter Mil i Landet om,
Men vi taber ej Humøret,
Vi gaar modige og raske gennem Pløret.
Kor:
Lad det hvæse, lad det blæse, osv.

Vi Landsoldater, vi Landsoldater,
For Smaating vi tit faar Logis hos Plejefa'er;
Naa, saa ta'r vi pænt til Takke,
Vi gaar dristig ud til ham med bøjet Nakke,
Kor:
Lad det hvæse, lad det blæse, osv.

Vi Landsoldater, vi Landsoldater,
I Krig gaar vi modigt for Pigen og vort Land;
Stem i Koret, Kammerater,
Et Hurra for alle raske Landsoldater.
Kor:
Lad det hvæse, lad det blæse,
Lad det skylregne ned,
Vi ta'r det dog altid med Gemytlighed.