Den glade
Væbningsmand

Jeg hedder Jensen og er Væbningsmand,
Om Sommeren jeg træder dristig an,
Saa fuld i Uniformen møder jeg,
Og la’r mig inte spærre fra min Vej.
Men som Civil saa veed De, jeg er tapper, ja,
Øltapper, naa, hurra!
De kjender mig nok, hva’?
I Juni Maaned gaar paa Nørrefælled jeg paa Græs,
Saa er jeg i mit Es,
Og er tilfreds.
For Tanken om Krig, og især om en Storm,
Se, det er det, der trøster, naar man er i Uniform;
Man ta’r en Snes Bajere, naar man er træt,
Og excerserer siden saa lige som et Bræt.
(Slingrer lidt i Marschen).
Dom da da, dom da da osv.

Derhjemme gaar jeg nu med Forklæd’ paa,
Saa er der Ingen, der kan ret forstaa,
At jeg kan være stiv og pæn og strunk,
I Gaden kalder Folk mig for en Dunk.
Men naar jeg bliver strammet op med Frakke paa,
Og røde Snore, aa!
Saa kan De bande paa,
At jeg gjør Koret Ære, naada, saa det kan forslaa,
Og ta’r mig Holdning paa
Fra Top til Taa.
Blandt Køerne gaar vi og traver med Lyst,
Men naar vi saa har Hvil, uh nej, saa lider vi af Tørst,
Og naar den er slukket og hjemad vi gaa,
Saa gaar vi med en Retning, som Alle kan forstaa.
(Marsch).
Tratera, tratera osv.

Det er tidt svært at te sig som Soldat,
I Hovedvagten blev jeg nylig sat,
Fordi jeg mødte med lidt Svimmelhed,
Og dinglede, da jeg kom i Geled.
Kaptainen sa’e: ”Hør, Jensen, De er fuld!” – Jeg sa’e:
”Det ska’ De inte ta’
Dem noget vid’re a’,
For dersom De blot var saa fuld, eller – æ – saa syg som jeg,
Saa gik De Deres Vej,
Ja tro De mig!”
Saa kom jeg i Brummen – jeg gik fuld derind,
Og jeg gik fuld derfra, og med et fornøjet Sind.
For der sad fra Væbningen tre fire Mand,
Og næste Dag paa Fæljen jeg atter traadte an.
(Dinglende).
Dimmelim, Dimmelim osv.

En Væbningsmand er en forsoren Gut,
Han elsker Frihed, Piger, ja og Sprut,
Den ene Time tapper jeg mit Øl,
Den næste gaar jeg ud til Studebrøl.
Men immer lystig gaar det, en-to, en-to-tre,
Ja De sku’ bare se,
Naar vi gaar i Karré,
Vi gamle Væbningsmænd, vi gaar saa farlig sejgt og støt,
Musikken lyder sødt,
Og vi gaar blødt.
Men Mutter hun si’er dog, at mit Kompeni,
Vi er de allerværste Rødder til at hænge i,
For Svingninger dem gjør nu Ingen som vos,
Og Holdning skal der til, naar mod Fjenden man skal slaas.
(Marsch).
Bommelom, bommelom osv.

Kaptainen si’er, at vi skal gjøre Gavn
I Krigen og beskytte Kjøbenhavn,
Men Fjenden kommer inte her, uh nej,
For ser han vos, saa render han sin Vej;
Men hvis han inte render, si’er vi: ”Was behas?”
Saa skal De se vos sla’s
Med Tyskens Pakkerads,
Saa kjæmper vi som brave Væbningsmænd mod Skæbningen
Og saa skal Væbningen
Gaa paa, min Ven!
Men skulde det hænds, at vi havde en Svir,
Saa maa De tro, at vi kan nok bære paa en Gir,
Musiken og Mutter med Madkurv foran,
Ti Bajere til hver – vi sla’r ned til sidste Mand.
(Marsch).
Tjim da da, Tjim da da osv.