Pyt, min kjære Conducteur
Selv til Fredriksberg jeg kjør'
Med en Vogn foruden Hest,
Ja det gaaer sku bedst.
See!
Naar jeg blot med Foden træ'r
Paa en Knap som sidder her,
Gaaer det over Stok og Steen,
Den er saamæn ren,
Ja!
Med et Roer jeg styrer den,
Hvorsomhelst jeg selv vil hen,
Og med denne Bremse kan
Jeg den holde an,
Staa!

Med en saadan Trædevogn
Joller man afsted til Skov'n,
Og man den i Stuen taer
Med hos Niels Husar,
Ja!
Fælt hans Staldknægt til os gloer,
Thi den æder ikke Foer,
Derfor blier naturligviis
Havren billig Priis,
Her!
Ja enhver fornuftig Mand,
Kjøber slig en Vogn paastand;
Naar man selv er Kudsk og Hest
Klarer man sig bedst,
Ja!

See hvor mildt min Skrædder leer
Naar han mig paa Vognen seer,
Thi han veed at Buxerne
Blive hullede
Bag!
Mens min Schuster, stakkels Skrog,
Gaaer og leder om en Krog
Hvorpaa han kan hænge sig,
Dog jeg siger nei
Stop!
Stands Dit Jammerskrig og Hyl
Og tag Læder Risp og Syl
Og sy mig et Læderlag
Paa min Buxebag,
Va'!

Enden bli'er naturligviis
At man her som i Paris,
Seer hver Modecavaleer
Paa en Væltepeer,
Ja!
Mens hver Mø med smukke Been,
Overskrævs paa saadan een
Promenerer stadigvæk,
Uh, der bliver Træk
Ja!
Og med Tiden vist man seer
Skraldevogns Velocipéer;
Hestekjød sandsynligviis
Falder da i Priis,
Ja!