Afskedsbrydekampen
Jeg nu for allersidste gang, Krillevillevibombom
Vil synge Dem en lille Sang, Krillevillevibombom
Om Heygster, Tydsklands stærke Mand,
Som nys ankom til Danmarks Land.
Ja, I kan tro mig paa mit Ord,
Han var saa tyk, han var saa stor,
Han "Bryderkonge," kaldte sig,
Og spurgte: "Hvem tør slaaes med mig?"
Naar Nogen mig i Dækket slaaer
Han hundred' blanke Daler faaer,
Og der kom Een, og To og Tre,
Men Alle blev de vippede.
Og Heygster brystede sig kry,
Han Næsen stak saa højt i Sky,
Da meldte sig Herr Frederik Saft,
En Mand med Mod og Kæmpekraft.
Han sagde, kom Du kun til mig,
Saa skal jeg nok curere Dig,
Og ind paa Heygster fløi han kjæk,
Og slog ham i Tribunens Dæk.
Ja Saft han redded' Dannebrog,
De hundred' Daler med han tog,
Slukøret Heygster listed' væk,
Og sagde, der fik jeg sku Smæk.
Men Heygster var af den Slags Mænd,
Der bare tænkte paa'en igjen,
Og han med Christian Hansen jo
Den næste Søndag Snuptag tog.
Tilsidst Herr Saftes Bro'er fik Lyst
At prøve med Herr Heygster Dyst,
Ja Maler August Saft gik paa,
Men kunde ei Herr Heygster slaa.
Thi ret som sande Fjelde saae,
Man begge Kæmperne at staae,
Og Heygster maatte tilstaae at
Sin Ligemand han havde fat.
Ja, I to gjæve Brødre Saft,
I viste, at ei Danmarks Kraft
Var bleven svækket, men der end
Boer Mod og Kraft i danske Mænd.
Ja Heygster gaaer ei ganske glad,
Fra lille Danmarks Hovedstad,
Thi her han maatte gi'e fortabt,
For Bageren Herr Frederik Saft.