Matrosen, der gik iland hos en Justitsraad

Paa Gaden jeg krydsed en Aftenstund,
Min Skude den slingred og løb paa Grund,
Min Klyver stak ned i en Kjælderhals,
Hvor de havde varme Katofler tilsalgs.
Singdudelei.

Jeg ravede op med min Blyhat paa.
Gallionen var skrabet endeel, naa, naa,
Jeg skulde et Ærinde for min Captain,
Og sang: Der er slets Ingenting iveien.
Singdudelei.

Paa Kjøbmagergade en Port jeg saae,
En nysselig Pige saa monne der staae:
"Min Jomfru tillad mig at spørge Jer,
Boer inte Justitsraad Robbede her."
Singdudelei.

Captainen - den skruttede Rad - han skrev
Til denne Justitsraad et deiligt Brev,
Og Pigen hun tænkte vist jeg var gal,
Men viste mig dog op paa tredie Sal.
Singdudelei.

Der stod jeg i Mørke og famlede om
Ved Døren, men da just en Slingring kom,
Saa faldt jeg mod Døren og lige lukt
Jeg fløi ind i Salen saa pænt og smukt.
Singdudelei.

Paa Gulvet jeg laae, men ved Bordet sad
Et Selskab og spiste den fineste Mad,
Justitsraaden spurgte hvad jeg bedrev,
Jeg laae der og rækkede frem mit Brev.
Singdudelei.

"Kom op paa ret Kjøl," han sagde da,
"Du kuldseiler her, men hvor kommer Du fra?"
"Fra Toldboden, Dælen han glo i min Krop,"
Det svared jeg medens jeg reiste mig op.
Singdudelei.

Justitsraaden griinte og Damerne med,
Jeg ankrede op paa en Stol tæt derved,
Saa skjænkede han mig et stort Glas Viin,
Og sa'e: "Held det i Dig, Du gamle Sviin.
Singdudelei.

Du sidder jo der, som Du var kaput,
Men er Du en Seiler, saa giv Salut!"
Og see, idetsamme saa slap jeg en Lyd,
Besvar mig nu den, skal det være min Fryd.
Singdudelei.

Men Dælen han gloe i det fine Kram,
Hver Frøken og saa hver en fiin Madam,
De daanede hen som om de vare skudt,
Jeg tænkte: See, det var en fiin Salut.
Singdudelei.

De rendte til Døren - jeg saae mig om,
Men hele Kahytten var bleven tom,
Saa gik jeg tilbords, der hvor de gik fra
Og drak og spiste, saa det var bra'.
Singdudelei.

Lidt efter saa kom Hr. Justitsraaden ind,
Og sa'e: Jeg har mærket Du ei mangler Vind,
Men dengang jeg det om Salutten sa'e,
Jeg meente, Du skulde ta'e Hatten a'!
Singdudelei.

Der har Du en Daler, men spar kun dit Krudt,
Og see bare til at Du kommer herut!
Du har jo blæst hele mit Selskab væk,
Og Damernes Fiinhed har faaet sit Knæk.
Singdudelei.

Saa skar jeg til Toldboden for de Vind,
Jeg tænkte som saa i mit stille Sind:
Der fik jeg dog feiet Justitsraadens Dæk,
Jeg gav dem en Ladning og saa var de væk.
Singdudelei.

I skal inte grine en Sømand ud,
Og inte behandle ham som en Klud,
Singdudelei, fyld mig mit Glas engang,
For nu er det Slut med min Sømandssang.
Singdudelei.