Mo'er Svendsen

Og dette skal være Mo'er Svendsens Skaal, Hurra,
Hun gjorde Fa'er Svendsen saa ofte til Aal, Hurra!
Men Manden han gjorde med Konen det Samme,
De skjændtes og sloges, saa Fanden annamme,
Man kunde ei høre
En Lyd for sit Øre, Hurra!

En Aften kom Fatteren hjem fra en Sviir, Hurra!
Mo'er Svendsen, hun saae han havde en Giir, Hurra!
Hun Døren slog i med gevaltig Spektakel,
Saa han stod derude paa Gangen, den Stakkel,
Og spytted og stamped'
Og banked' og tramped' Hurra!

Omsider han satte paa Trappen sig ned, Hurra!
Men deraf blev snart han saa græsselig kjed, Hurra!
Saa reiste han sig, og nede paa Gaden,
Hos Vægterne laante en Mark nu Raden,
For den han sig kjøbte
En Laas af de støbte, Hurra!

Og Laasen han slog nu for Mutters Dør, Hurra!
Saa at den slet ei kunde aabnes som før, Hurra!
Før Fatter selv skulde faae det isinde,
Nu kan Du min Salighed blive derinde,
Saa brummede Fatter
Med Griin og med Latter, Hurra!

Ja nu kan Du ha'e det saa godt din Rad, Hurra!
Du undte mig aldrig en Snaps til min Mad, Hurra!
Men nu skal Du selv baade sulte og tø'ste
Du faaer hverken Vaadt eller Tørt for det Fø'ste;
Og Fatter han griinte
Hvergang at hun hviinte, Hurra!

Om Morgenen vilde Mo'er Svendsen ud. Hurra!
Der stod hun, nu hjælpe mig Herregud, Hurra!
Jeg har ikke Brød, jeg har ikke Føde,
Jeg har hverken Bønner, Vand eller Fløde,
Saalunde hun hviinte
Men Fatter han griinte, Hurra!

Om Aftenen skreg hun sa fælt, o Gud, Hurra!
At Herren paa 7de Sal kom ud, Hurra!
Hvad er det Mo'er Svendsen som skriger, den Arme.
Nei Herre, det er kun Mo'er Svendsens Tarme!
Naa, er det ei andet
De skriger forbandet, Hurra!

Da omsider han Laasen fra Døren brød, Hurra!
Laae Mutter paa Gulvet næsten som død, Hurra!
Men strax lidt Kaffe han til hende laver,
Og saa kom der Liv i det gamle Cadaver.
Hun var saa maneerlig,
Saa tam og reg'erlig, Hurra!

Og siden har altid de levet i Fred, Hurra!
Og Freden vil vare evindelig ved, Hurra!
Nu drikke de begge af alle Kræfter,
Den Ene den anden gi'er Intet efter.
Saadan skal det være,
For Drankerens Lære - Hurra!