En Pokkers Tøs, det seer De her,
For jeg har væ't i "Frelsens Hær",
Nu er jeg bleven kjed der a',
For jeg sang kun immer Halleduja!
Ja, De kan tro, jeg var med paa'en! Jeg blev Kjæreste med en Løitnant, ja det vil sige i "Hæren", ellers var han Proppeskærer, vi sang Halleduja hver Aften sammen, men saa var det forleden at vi sang den bekjendte' "Der er et Land der oppe, hvor Ingen Ufred gjør." Saa kom nen Vagtmester Knaspersen hen og trækker min Løitnant saadan i Skæget, saa den ene Bakkenbart gik af ham, aa, det var en Ynk at se paa, og jeg sang da
:,: Haleduja, leduja!
Frelsens Hær jeg holder a'!" :,:

Majoren var min bedste Ven, -
I Himlen jeg seer ham nok igjen -
Kadet jeg blev, og tænk en Gang,
Han lavede til mig, min egen Sang.
Den lød saadan: O Marie, vil Du være en rask Soldat, saa tag din Pengepung og del med hver en Kammerat!" Men der var Majoren nær kommen paa Potten; for min Kjæreste Løitnanten ha'de ogsaa Brug for et Par Øre; naa, jeg delte naturligvis: En Krone her, en Krone der, en Krone gav jeg til Frelsens Hær! - Naa, der er altid Brug for Mønten, for nu skal vi nok kjøbe en Stivelsefabrik i Helgesensgade, saa kan man i Krigstilfælde stive hele Hæren a'! -
:,: Haleduja, leduja!
Frelsens Hær jeg holder a'! - :,:

Min Løitnant var saa øm og varm,
Jeg skulde hvile i Frelsens Arm,
Han talte om den store Fryd,
Hvis han maatte frelse min Kvindedyd.
Og jeg sa'e: Ammen, Haleduja! Og Kaptainen bad for os; i sin Tale bad han om ikke hans Kammerater vilde betænke os med et Kogeapparat, for at vi kunde faa vores varme Mad - naa, der kom hele tre - Haleduja, Haleduja! Og sikken en Kaffesvir der var vor Forlovelsesaften - hver gav 35 Øre for en Sjat Kaffe med en Bolle, men saa fik de en Masse Haleduja aldeles gratis -
:,: Haleduja, leduja!
Sikken en Kaffesvir, o ja! :,:

Vi frelste Sjæle, Gudskelov!
Skønt nogen kom for at gjøre Sjov,
Ja, under Sangen der lød en Gang:
"Gi vos en lille, Mutter Tang!"
Jeg sang en Aften "Naar Frelsens Hær den stiger op op op!" saa var der en væmmelig En som sa'e: "Saa kryb herned, min lille Sukkertop!" - Ja, jeg kunde ikke synke en ordenlig En, uden at der gjordes Bemærkninger, hvorfor jeg tog min Afsked fra Hæren og lever nu af min Pension, og skulde der en Gang blive en Seng ledig i Vartou, saa vil Hæren nok skænke mig den for tro Tjeneste i Zinnsgade, ellers bliver jeg zinnssvag -
:,: Haleduja, leduja!
Saadan No'et kan vi inte ha'. :,: