I Frelsens Hær der gaar det lystig til, som vi nok veed,
Og nu skal De høre den hele Redlighed,
For vel er Troen god og Verden er forgængelig,
Men man skal dog ej ta' Guds Navn forfængelig.
I Zinnsgade holder Hæren sine Møder. Officererne bestaa baade af Damer og Herrer; der er f. Ex. Oberst Petersen, fynsk Skrædersvend, Major Olsen, Natvægter, Kaptain Md. Iversen, Vaskerkone, Løjtnant Hansen, Opvaskerpige, og Stabssergent Crillesen, Syjomfru. Og hvad siger De saa om Hallelujapigerne?
Er De med paa den, - de vil ta' os rent meed Storm,
De gaar om paa Gaden i broget Uniform;
Deres Salmer, de er gemytlige og bra',
Ja, den Frelse med Kaffe og Sang, den kan vi ha'.

Der synges og der kysses og der klappes af Enhver,
Som bider paa Krogen og gaar til Frelsens Hær;
De gamle Kjællinger, de holder Præken stiv og stram,
Og han, Generalen, ja ret Jer blot for ham.
Han siger: "Kjøbenhavn er vort!" - Hvad skal vi saa forresten med Fæstninger, naar vi allerede er erobrede! - Og saa siger han: "Vi har kjøbt os en Stivelsefabrik i Helgesens Gade. Der skal vi stive Kjøbenhavnernes Bryst; og naar vi er færdige med Mødet her, saa skal vi over i Helgesensgade og skrubbe Gulve, skrubbe dem til Herrens Pris og Ære." Hvad siger De om den Mundfuld. Blander vi nu Skrubberiet sammen med Religionen?
Og saa si'er han: Folk gjør nok Grin, men vi gaar paa,
De skal strax faa Kaffe og Boller, ja og saa
Skal Hallelujapigerne herhen, vi skal
Hverve nye Soldater og det i Tusindtal.

Og alle Byens Syndere de bliver budt derhen
Til Kaffe og Sange og Dans og saadan Spænd,
Der synges Solo og der spilles paa Harmonika,
Og kommer de i Heden, saa blier det til Hurra.
Og Hallelujapigerne gaa omkring i Uniform med Amagerhatte paa Hovedet og byder Synderne Kaffe, og spørger dem, om de er klar til at gaa paa med Indrulleringen, og saa kommer den ene efter den anden frem og siger: "Jæ drak fælt, ja jeg gore, aa jæ bankede min Kone, det gore jæ, aa jæ har væ't paa La'gaarden i elleve Aar, det har jæ, men nu er jeg bleven en Engel - stik mig et Par solide Vinger herned, og saa vil jæ holde mig til Hallelujalammerne. La' vos saa faa en paa Harmonikassen!" Saa bliver der Gang i Saalerne!
Saa med Dans og Sang og Harmonikamusik
Gaar det løs i Brakken, det er nu deres Skik,
Og den slemme Synder gaar paa med frejdigt Mod,
For paa den Maade er det saa let at gjøre Bod.

Saa kommer Officererne, Kaptainen, Madam Svip,
Og rykker og trykker ham og vil ej gi' slip,
Saa raabes der, saa spilles der en lystig Melodi,
Og saa hænger hele Forsamlingen jo i.
De vrider dem som i Krampe paa Gulvet af bare Grin, springer og danser Runddans, og saa gaar den videre med Hurra og Halløj.
Kaldes det for passende, ja saa si'er jeg Pas,
Men jeg vil dog ikke gaa med som en Bajads;
Jeg vil holde mig til den gode gamle Tro,
For den megen Komedie, den er vist inte go'.

Frelsens Hær
For et Aars Tid siden holdt den saakaldte Frelsens Hær sit Indtog i Kjøbenhavn. Dens "General", Hr. Booth, mødte med en 5-6 Officerer, og i Uniform, d. e. rød Skjorte, hvorpaa er broderet et Skriftsprog. Bevægelsen er udgaaet fra England, hvor Hæren ligesom i Indien tæller sine Tropper efter Hundredtusinder. I England drager store Afdelinger af Hæren omkring med klingende Spil og den breder sig mere og mere. Frelsens Hær arbejder som den erklærer i Christendommens Tjeneste, og for saavidt er jo dens Formaal smukt og har vel ogsaa stiftet Nytte ved at vække mangt slumrende Hjerte til Eftertanke, hvorefter Mennesket vel, naar det en Gang er sket, har vedblivende Virkning deraf. Men saaledes som vi se dem optræde, kunne vi kun kalde det "Christendom med Gjøgl", og man har ogsaa i Udlandet kaldet den "Protestantismens Karikatur".
Ved Møderne optræde Syndere, der bekjende deres Fejl og lade sig optage i Hæren; der synges, spilles Gadevisemelodier paa Harmonika, danses, brøles, fægtes med Armene, drikkes Kaffe, (Generalen opfordrer Tilhørerne til at falde paa Knæ og takke Vorherre for Kaffe) og alt sligt Gjøgl, som vi ædruelige Danske nærmest betegne ved at tage Guds Navn forfængeligt. Thi om end enkelte lade sig "omvende", saa forarges dog det alvorlige Menneske over disse Grinagtigheder med Skrædersvende, der kaldes Oberster, og holde Prækener, Vaskerkoner uden Dannelse, der ere Kaptainer og Løjtnanter o.s.fr. Naar Sangen efterhaanden bliver mere og mere støjende, Musiken øredøvende og Hallelujapigernes Sang falder i med, da mælder en og anden overvældet Sjæl sig, og saa tager Gjøglet først rigtig fat, og hele Selskabet vrider sig tilsidst liggende paa Gulvet ligesom i Krampe, "af Glæde over Synderens Omvendelse".
Den 8. Maj holdt Hæren Aarsfest. Efterhaanden som Officererne, Major og Majorinde og fem kvindelige Officerer kom ind, modtoges de med Leveraab: "Leve Major Perry, Amen! Leve Kapain Nielsen, Amen!" osv.
Der synges, alle Soldaterne klappe taktfast i Hænderne, der sælges "Krigssange", osv., der svinges Blodbannere over Soldaternes Hoveder, der viftes med Tørklæder, kort sagt, hvem der ikke forarges derover, maa anse det hele for daarlig Komedie.