Til
de hjemkomne Krigere

Velkommen hjem fra Krigerfærd,
I Danmarks unge Helte!
Saa djærvt I trodsed’ Fjendens Hær,
Thi Danmarks Værn det gjældte.
I freidig drog til Kampen frem,
Stod som de gjæve Fædre.
Nu atter samlet i Jert Hjem
Vi Alle Eder hædre.

”Den danske Mand er søvnig, træg”!
Saa Tydsken haanlig taled;
Men i den vilde Kampeleeg
Med blodigt Præg I maled:
At Dansken end lysvaagen er,
Og modig, rask tillige;
Sit Fædreland har altid kjær,
Det vil han aldrig svige.

Ved Bau og Düppel, Frederitz,
Ved Isted og Midsunde
I lærte Tydsken ret Justits,
Ham viste, hvad I kunde.
Og hist ved Eider=Frederiksstad,
Hvor Tydsken vældigt skraalte,
I bød ham snart at vende Blad;
Sligt Skraal ei Dansken taalte.

Ja trolig har I Løftet holdt:
For Danmark kjækt at stride.
Nu om Jer Daad saa mandig, stolt
Gaaer Ry i Verden vide,
Til Eders Priis den danske Skjald
Skal smukt og herligt sjunge;
Og saa skal nu i denne Hal
Et kraftigt Hurra runge.