Morderen Ole Sørensens Frigivelse

Blandt det Værste til at drille
Stakkels lillebitte Fatter Sørensen,
Er nok det, naar man vil skille
Konen af med Livet, uf! hans bedste Ven,
Og det kan inte opdaget blive,
Hvad hendes Morder er for En,
Om hun blev stukket ihjel med Knive,
Eller hun blev myrdet med et Jernkobeen.

Tænk Dem i Louisegade
Bo'de et Par Smedefolk, som Rathje hed;
De skulde paa Maskerade,
Maatte først i Byen et og andet Sted.
Konen, som fik rettet ud sit Ærind',
Kom ogsaa først i Stuen ind,
Uden sin Mand, som der kunde værne
Hende mod en Morder med et gru'ligt Sind.

Der maa hun nu være myrdet,
For hun laa paa Gulvet, endnu varm, men død.
Hvordan Daaden var fuldbyrdet,
Ved et Jernkobeen eller Knivens Stød,
Kunde ingen Verdsens sige,
Ikke engang den snilde Hertz,
Han, som skal i Alting kigge,
Gud! det maa ha' drillet ham dog allerværst.

Politiet arresteerte,
Og man sa', det holdt endogsaa Kobeen an,
Men det var nok kun forkeerte,
Indtil Ole Sørensen, den Helvedbrand,
Meldte sig selv og sin Kniv tillige,
Kobenet var hans Foldekniv.
Hjertet nu hoppede, vil man sige,
Atter glad i stakkels Politimands Liv.

Men det hoppede nok inte
Glad i Ole Sørensens fordømte Krop.
Hvis ham sikkert var ivente
Døden paa Skafottet - hvis han kom derop,
Ja, hvis han kom, men det gjør han ikke. -
Efter den nye Straffelov
Slipper han snart, kan saa atter stikke
Kniven i en Anden, naar han gaaer paa Rov.

Beretning.
Den 2den Marts 1867 om Eftermiddagen henved Kl. 7 kom Smedesvend Rathje med glad Hjerte hjem til sin Kone i Louisegade paa Nørrebro for i Forening med hende at tage paa Maskerade. Han fandt hende myrdet liggende paa Gulvet. Familiens contante Penge og endeel Sølvtøi var derhos bortstjaalet. Det dygtige kjøbenhavnske Politi anstrengte sig længe forgjæves for at opdage Gjerningsmanden, men der var og blev intet Spor at forfølge, indtil den Dagen før Mordet løsladte Tugthuusfange Ole Sørensen selv meldte sig som Løsgænger i Hillerød. En snild Tanke ledte det kjøbenhavnske Politi til at lade Ole Sørensen forhøre angaaende Mordet, og man bragte ham virkelig til Bekjendelse. Denne farlige Forbryder, som har begaaet Voldtægt flere Gange og nu endog Mord, siges der, kan ikke efter den nye Straffelov dømmes fra Livet, men kun til langvarigt Fængsel. Overlever han sin Straffetid, vil han da komme paa fri Fod igjen og paany kunne myrde og stjæle.