Optøierne i Kjøbenhavn,
Det var et farligt Mudder
Forleden Nat i Byen her,
Man hør' saameget Sludder,
Men Sandheden den er,
At Folk var bleven gnavne,
Gni-gna-gnavne,
Og endeel Natteravne
Gik om og gjorde Vrøvl.
De skraalte paa Grevinden,
Som man har i Casino seet;
Derfor kom de i Vinden
Og derfor blev de "Beet".
Thi da de kom til Slottet,
Sli-sla-Slottet,
Sig Politiet gotted',
Og gav dem Bankekjød.
Ja, der var slemt, min Sandten,
Og Garden maatte i Gevær,
De kom med Adjutanten
Og sa'e: "Træd ei for nær!"
Men Folk stak i at grine,
Gri-gra-grine,
Han tænkte: Død og Pine,
Nu seer det farligt ud.
Saa kom da Politiet,
Og alt gik i en farlig Snup,
Ja, jeg vil ei forti'et,
Der vankede s'gu Skrup;
De hørte ingen Tale,
Ti-ta-Tale,
Men slog som de var gale,
Og saa stak Mængden af.
Og ham, der førte Troppen,
Trekantet Hat han havde paa,
Ham fik de fat i Toppen
Og vilde med ham gaae.
Men han var ei for Katten,
Ki-ka-Katten,
Han stak sgu af fra Hatten,
Og den blev arresteert.
Endeel blev arresteerte,
Og Fleres Ryg var bleven blaa,
Folk er saa int'resseerte,
De vil slet ikke gaae.
Naar Politiet byder,
Bi-ba-byder,
Veed man hvad det betyder,
Hvis inte, faaer man Prygl.
Man kan ei Andet vente,
Og derfor raader jeg Enhver,
Naar Politibetjente
Til Nytaar praier Jer:
Luk i for deres Næser,
Ni-na-Næser,
Og siig: Paa Jer vi blæser,
Reis I ad Helved til!
Beretning om Optøierne.
Da nogle Folk Nytaarsnat i Grønnegade vare løbne sammen for at være Vidne til en Gadescene, traadte en Politibetjent til og bragte det ved sin irriterende, hensynsløse Optræden saa vidt, at Folk samlede sig og fordrev Betjenten, hvorefter de, da Anledningen var given, begave sig i en Hob, der stedse blev større ved de mange Mennesker, der denne Nat ere paa Benene, omkring i Byen og gjorde Optøier. Omtrent saaledes beretter "Dagbladet". Hvad vi selv vare Vidne til, er Følgende:
Da vi fra et Selskab begave os over Kongens Nytorv Kl. 12 ½, hørte vi fra Gothersgade Sang, Piben, Hurraraab og Hvinen. Vi ilede, tilligemed nogle Bekjendte derhen, og da vi ikke vidste, hvad der var iveien, fulgte vi med for at see, hvad Enden vilde blive. Da Massen under stort Spektakel ankom til Kongens Nytorv, traadte Vagten til Vaaben, men man ændsede ikke dette, og syngende Nationalsange, begav man sig ned ad Østergade over Amagertorv til Slotspladsen! Der raabte enkelte Stemmer paa en Person, der i denne Tid har givet meget Stof til Omtale, og derefter trængte Skaren ind igjennem Slotsgaarden til Ridebanen, hvor den marscherede ind ad til Colonaden. Her styrtede en Flok Politibetjente som Rasende frem og sloge med deres tykke Stokke løs paa Folk, uden at det var muligt med det Gode eller med Tiltale at standse deres Slag. Her var det da, at Folk bleve opirrede, da der dog ikke var given Grund til saaledes at slaae endogsaa uskyldige Tilskuere med Stokke i Ansigtet eller hvor Betjentene i deres vilde Rasen ramte, og her var det, at Flere sloge igjen, og tildeelte de værste Betjente en lille Lussing. Blandt Andet har man fortalt os, at en Arbeider i Skindtrøie blev ynkelig mishandlet af en Betjent, hvorefter Manden, dreven til det Yderste, gav sin Plageaand en paa Theepotten, saa at Stokkehelten styrtede til Jorden. Garden traadte frem fra Colonnaden og begav sig udefter; man saae i den dunkle Belysning deres Bajonetter blinke, men de fornærmede Ingen. At der kunde været udrettet Mere med det Gode, beviser blandt Andet det, at en Betjent, paa den Fløi, hvor han stod, splittede Hoben blot ved godmodig Tiltale, som: "Gaa nu hjem Folk, her er jo Intet! Gaae hjem og lad Pøbelen blive tilbage, saa skal her nok blive Orden igjen, uden at vi behøve at arrestere Nogen, o. s. v.", medens Folk paa de andre Steder, drevne tilbage med Skjældsord og Slag, efter at være komne ud af Slotsgaarden, paany samlede sig og atter begave sig derind, hvorefter de hele Natten drev om i Byen, medens de ellers, efter al Rimelighed vare gaaede fra hinanden, da i Grunden Ingen vidste, hvad man skulde ved Slottet.