Kaperkudskene
og
Jernbanen

Hvem husker ei den gamle Tid, da Kaffemøller gik
Til Skoven for en billig Priis og Endestød vi fik,
Da Ædekurven spækked blev paa Vognen læsset op
Og Sørensen han altid ved Slukefter gjorde stop,
:/: Dengang, dengang man laved Mavepineri
Af Krus og Pind med Øl og Sukker i. :,:

Men nu, da hver en Arbeidsmand var blevet Cavaleer
Og Fiskerkonen fik sig pyntet ud med laante Fjer,
Da kunde Crinolinen ei paa Kaffemøllen faae
Den store Plads, som Tøndebaandets Omfang kunde naae,
:/: Hurra, Hurra! meer Omfang end Forstanden har,
Hurra, Hurra! en Crinoline ta’er. :/:

Da Kaperkudsken spurgte ei, hvad Priser vil De gi’e,
Nei han har tidt for to Mark og for tre Mark beet sig frie,
Naar Regnen sendte ned sit Skyl og Damerne de stod
Med opslaaet Parasol og Skjørt og bad: O vær saa god!
:/: O hva’! O hva’! da raabte Kaperkudskene:
Hurra, Hurra! vi fire Mark vil ha’e! :/:

Men nu vi her hos Niels Husar kan sidde ganske tryg,
Nu Kaperkudsken Remme meer ei skjær af vores Ryg,
Nu Jernbanen venter os, og det gaaer ein, zwei, drei.
:,: Hurra, Hurra! tre Mark vil Kaperkudsken ha’e,
Hurra, Hurra! det slap vi heldigt fra. :/: