Daisy Bell!
eller
Cyklistens Frieri!

Dybest i Hjertet en Blomst der gror,
Daisy, Daisy!
Hør nu min Elskov med rene Ord,
Hør mig, o Daisy Bell!
Holder du af mig, saa giv mig Ja,
Aa gid det var saa vel!
Tag mod min Haand og min Cykle, hva',
Du yndige Daisy Bell!
Daisy, Daisy! O giv mig Haand og Tro,
Daisy, Daisy! Skænk dog mit Hjerte Ro!
Med Rigdom vil ej jeg hykle,
Paa Vogn ej, men paa en Cykle
Til Bryllupsstads
Og til Galas
Paa Tandem vi ta'r, vi To!

Pac'maker ej vi behøve vil,
Daisy, Daisy,
Fremad vi spurter mod Skæbnens Spil,
Elskede Daisy Bell!
Guldring jeg regner for Ingenting,
Den bringer ikke Held,
Nej, vi paa Cyklen har Gummiring,
Du dejlige Daisy Bell!
Daisy, Daisy! Stolt gennem Revl og Krat,
Daisy, Daisy! Kører jeg med min Skat.
Vi køre til Verdens Ende,
Til Lykke og Fred, vi Tvende,
Fra Kævl og Kiv
Til lystigt Liv,
Naar først vi har Vrøvlet forladt.

Vi vil kun leve i Cyklesport,
Daisy, Daisy!
Hver Dag vor Elskov en ny Rekord
Sætter, o Daisy Bell.
Lygte paa Cyklen behøves ej,
Selv gennem Mulm, nej vel?
Thi dine Øjne jo paa vor Vej
Vil lyse, min Daisy Bell!
Daisy, Daisy! For dine Øjnes Blaa,
Daisy, Daisy! Kan jeg slet ikke staa;
De lyse som klare Stjerner,
Som gode Patent=Laterner,
Jeg ser kun frem
Mod dig og dem,
Ved dem vil min Lykke jeg naa.

Kuglerne rask gennem Livets Dal
Daisy, Daisy,
Farer, og jeg træder rask Pedal,
Tro mig, o Daisy Bell.
Let som den vingede Friluftsfugl
Kører jeg til mit Held,
Flygter fra Sorgen rask paa mit Hjul
Med dig, o min Daisy Bell!
Daisy, Daisy! Alt har dit Øje sagt,
Daisy, Daisy! At jeg har faaet Fragt
Paa Cyklen - o Lyst og Lykke,
Hos mig vil du bo og bygge,
Top, sæt dig op,
Vi si'er ej Stop!
Alverden, af Vejen, giv Agt!