Naar Lampen spreder sit matte Skin,
Og alt i Huset er roligt,
Jeg sidder og skriver med tænksomt Sind,
Du kommer og lægger din Kind til min
Og hvisker: "Godnat!" - saa fortroligt,
"Godnat!" du min søde, min blomstrende Viv,
Min dejlige, duftende Rose,
Og du, min Pusling, mit Alt, mit Liv,
Min Øjesten og mit Tidsfordriv,
Sov sødt, du Knop paa min Rose!

Jeg kysser hans Kinder, hans Bryst og Arm,
Hans buttede, smaabitte Hænder;
Jeg jubler af Glæde, mens sødt ved din Barm
Han smiler og slumrer, - "Saa gør dog ej Larm,"
Du hvisker og smilende skænder.
Du lægger ham varsomt paa Puden blød
Og vugger med yndige Lader,
Den blomstrende Dreng i en Søvn saa sød,
Og nynner - hvi bli'r jeg med Et saa blød?
Du nynner en Sang af hans Fader!

Og var jeg vel værd, at du havde mig kær,
Fortjente jeg nogensinde
Dit Haandtryk og Smil, hvis ej mod Enhver
Jeg voved' en Kamp om Sejrens Trophæer,
Begejstret af dig, Veninde,
Jeg vaager for dig, sov sødt, min Viv,
Min dejlige, duftende Rose,
Og du, min Pusling, mit Alt, mit Liv,
Min Øjesten og mit Tidsfordriv,
Sov sødt, du Knop paa min Rose.