Prindsesse Alexandras
Her i Danmarks skjønne Egne
Alexandra stod;
Elsket her, som allevegne,
Hun med freidigt Mod
Nu forlader danske Enge,
Danske Piger, danske Drenge.
Hun, som var vort Danmarks Smykke,
Har nu gjort sin Lykke!
Hun til Englands gyldne Stæder
Nu skal reise hen;
Der hun nyde Livets Glæder
Skal nu med sin Ven!
Gid da Herren hende følge
Over Land, som over Bølge,
Hende naadigen bevare,
Frelse fra hver Fare!
Lykkelig Du nu skal drage
Bort fra Danmarks Land;
Men Du kommer vel tilbage
Til den danske Strand?
Skjønt saa kort det kun vil blive
Vil det Folket dog oplive,
Naar at Du til næste Sommer
Glad til Danmark kommer.
Drag da did, hvor Glæden vinker,
Hvor din Elskte boer,
Hvor din Lykkestjerne blinker,
Bort fra kolde Nord.
Eder begge Herren skjærme,
At ei Sorg sig Eder nærme,
At i lutter Fryd og Gammen
I kan vandre sammen.