Sprællemanden

Mutter købte for Plaser
Os en Sprællemand,
Og vi Børn saa gerne ser
Paa de Spring, han kan.
Fatter, Mutter glade var,
Onkel, Tante med,
Ja selv gamle Bedstefa'r,
Han lo højt derved.
:,: Tju, den rare Sprællemand,
Hvor han dejlig sprælle kan,
Hver en Dreng og Pigelil
O saa gerne sprælle vil. :,:

Paa det sidste Bal jeg saae
Petersen saa net,
Det kan hænd' sig, han gaar paa
Med de langvejs Spræt.
Hvor han transpirerte - hu!
Hvor han trællede!
Alle sa'e: Bemærked du,
Hvor han sprællede?
:,: Ah, den fine Sprællemand,
Se, hvor han dog sprælle kan,
Hver en yndig Pigelil
Ler, naar blot han sprælle vil. :,:

Vi har Maler paa vort Hus,
Svenden er saa sød,
Men i Gaar tog han en Rus,
Raab om Hjælp der lød.
I Patentstilladset hang
Han og sprællede,
Dog han frelstes denne Gang,
Skøndt han bællede.
:,: Hu, den stakkels Sprællemand!
Hvor en Maler sprælle kan!
Hver en venlig Pigelil
Stod og rystede dertil. :,:

Fire Aar var Lotte gift,
Børn kom der dog ej,
Det var ellers lovlig stift,
Men en Dag, hu hej!
Kom en Stork og hældede
No'et i hendes Skød.
Tænk en Dreng, som sprællede,
Aa, hvor var han sød.
:,: Ha, den lille Sprællemand,
Tyk og buttet, rød og rund,
Hvor han yndig sprælle kan,
Kys ham paa hans lille Mund. :,:

Paa sin Cykle joller En
Ud ad Skodsborg til,
Korte Bukser, kønne Ben,
Hastig ud han vil:
Hvor han spræller! Damer ømt
Sukke: "En som han,
Ha, den søde Sprællemand
Tog jeg helst til Mand!"
:,: Ha, den søde Sprællemand,
Hvor hans Ben dog sprælle kan;
Vi vil vies paa Cykle - ah!
Med den Sprællemand, Hurra! :,: