Oh, Venner, tag og lyt en Gang
til hvad jeg har at melde,
jeg vil kun med min simple Sang
sandfærdigen fortælle,
om hvordan Anna fik sin Mand
og Kristian fik en Kone
(Og Visen kostet har forsand
Omtrent halvanden Krone.)

I Borgergade er han fød,
hans Far var Hattemager,
men da saa Faderen er død,
en Skrædder Mor'en tager.
Saalunde som en Greve han
fik Hat og Klæ'r beskaaren,
han altsaa som en Levemand
er baade født og baaren.

Skøn Anna er saa ren og hvid
(det er Heltinder altid,)
hun stryger Dagen lang med Flid
faar dog til Dansebal Tid.
Og Dagen lang hun trasker i
den vante Trædemølle, -
men gaar hun fra sit Vaskeri,
vil han med Glæde følle.

Han følge vil den væne Mø
til Dansen alle Dage,
og ligesaa den pæne Mø
han følge vil tilbage.
Oh, Venner, det gaar aldrig godt,
det maa I Alle vide,
naar tilmed han er fiks og flot
med Slire ved sin Side.

En skønne Dag da bort hun fløj
fra Enkemadam Lassen, *)
nu Eva Figenbladet strøg
og skænked Adam Pladsen,
Og sorrigfulde staar imens
forsømte Vaskeballer.
Det Følge var af Holgersens
berømte, raske Baller.

Den Ungersvend saa listigt lo,
den Ungmø smilte propert,
og Resultatet af de to
det blev en lille - Robert.
Og da de smiled' nok en Gang
hed Resultatet Ove.
Har snart igen til Smil I Trang?
- Nu bli'r I kaske flove?

Og Tiden gik (det Asen gaar!)
og Christian han var flittig,
i Fritid han Pegasen slaar
og rider Harpen vittig.
(Og mindes han de Brødre to,
og Søsteren, den kønne,
han husker tidt, det maa I tro,
da hun gik med "den Grønne.")

"Den Grønne" det var en Poet,
og det er Kristian osse,
det første meget Godt har set,
den anden - er du tosset! -
Uendelig er Kristian ble'et,
naar han faar fat paa Pennen,
men paa "den Grønne" som Poet
har vi forlængst set - Enden.

Ja, Enden, si'r De, "Apropos!
er ikke snart De færdig?"
- Jeg sikkert faar paa min Popo,
hvis træt af Sangen er De.
Jeg griber Glasset dristi' an
og raaber: "Hosianna!"
Gid Glæden bo hos Kristian
og navnlig hos Din Anna.

__________
*) vi kalder hende Lassen for Rimets Skyld. Hun hed ellers Larsen.