Vise om
Sangerinden
og
Studenten

Paa Østerbro, hvor Sangen herligt lyder,
Og bringer tvivlsom Glæde i vort Bryst,
Fornylig sig en vakker Yngling skyder,
Fordi han følte Kjærlighedens Lyst.

Hist paa Tribunen stod en Sangerinde –
Hun var saa dejlig klædt og sang saa sødt;
Studenten vilde gjerne hende vinde,
Berede hende Livet ømt og blødt.

Og hvert et Ønske, som hun kunde nære,
Opfyldte han ud af sit gode Sind;
Han vilde selv paa Hænder hende bære,
Og tørre Taaren af den bløde Kind.

Men ak, det gaar ej altid her i Livet,
Som Præsten præker, inderlig og godt -
Hun bøjed’ sig for Andre let som Sivet,
Og tænkte bare paa at leve flot.

Den Yngling følte sig i Sjælen rystet –
Han fik ej Løn for Kjærlighedens Tro;
Se derfor Kuglen Vejen fandt til Brystet,
Og sønderbrudt sank Lykkens lyse Bro.

Og hans Forældre kunde ikke give
Et Ja til slig en Pagt imellem dem;
Ak, hvordan skal det med os Alle blive,
Naar Kjærligheden flygter fra vort Hjem?

Han var det Haab, de Gamle stræbte efter,
Om ham de vidste kun alt Godt og Smukt;
Men Hjertets Længsler lammer mange Kræfter,
Nu har maaske saa træt han Øjet lukt!

Det er en Lære for os Allesammen,
Som peger frem mod Alvors store Skrift.
Ej alt i Livet her er Fryd og Gammen –
Tidt øves der saa mangen tung Bedrift.

Kast ej dit Hjerte ud paa vildsom Veje,
Betænk dig vel og kæmp en liden Stund;
Thi ellers let du faar en Sorg i Eje,
Som lægger Øde i dit Hjertes Grund.

Han kunde vel en bedre Skæbne haabe,
Nu er der brudt med Haab om Livets Held;
For ham var Hjertets Lyst en Malurtsdraabe
– Ja, det er tungt at sige sit Farvel!

Beretning
Et ungt Menneske, Søn af agtede Forældre, var kommen hertil for at studere i Kjøbenhavn. Ved at besøge et Sangerlokale paa Østerbro havde han fattet en heftig Kjærlighed til en i Lokalet optrædende Sangerinde, og i sin Ungdoms Ufornuft mente han, at hans oprigtige Kjærlighed kunde besejre alle Hindringer. Han skrev til sine Forældre om deres Samtykke til en Forbindelse med den glade Pige; han var for grøn til at indse, at i Kjøbenhavn er Kjærligheden anderledes beskaffen end i de smaa Provinsbyer. Forældrene nægtede bestemt at give deres Samtykke. Studenten blev meget bedrøvet derover, og skrev et Brev til Sangerinden, hvori han meddelte hende denne ubehagelige Underretning, men samtidig udtalte han sin uforanderlige og brændende Kjærlighed til hende. Han gik nu ind i Pavillonen, hvor hun sang, men da han i det Samme saae hende siddende og kokettere med en anden Tilbeder, blev han angreben af Skinsygens Kvaler. Han havde troet at kunne alene besidde en Sangerindes Gunst. Han kastede nu Brevet op til hende, gik ud i Haven, hvor man kort efter hørte to Skud. Da man ilede til, fandt man den ulykkelige unge Mand blødende af to Saar, Kuglerne vare trængte igjennem Lungen og gaaede ud igjennem Ryggen. Han førtes til Hospitalet, men hans Tilstand maa anses som meget betænkelig, og selv om han ikke dør af Følgerne, vil en stadig Sygelighed blive Følgen af hans fortvivlede Skridt.