Mit Navn er Sidse Madsen,
Her staar jeg nu paa Pladsen
Og venter min Ven,
Som kommer herhen,
Hans Navn er Christen Lassen.
Lalalala.

Og jeg er Kokkepige,
Ingen af os er rige,
Vi har det saa smaat,
Men lever saa godt,
Som alle vore Lige.
Lalalala.

For jeg skal ganske hem'lig,
Sige Dem, at jeg nemlig
Er Kjærest med To,
Ideen er go',
Den lønner sig saa tem'lig.
Lalalala.

Jeg har en Vexellerer,
Stadigvæk han formerer,
Min Portemonix,
Og klæder mig fix,
Naar jeg med ham spadserer,
Lalalala.

Ja, han er Pengekassen,
Pengene gi'er jeg Lassen,
Han sparer paa dem,
Vi skaber et Hjem,
Og bli'er af Borgerklassen.
Lalalala.

Ja leve Vexelleren,
Blot han vil gi'e os mer end
Vi bruge til Pynt,
Saa tro mig, hans Mønt
Gaaer hen, hvor ej han ser'en.
Lalalala.

Snart skal da Frøken Madsen
Kalde sig for Fru Lassen;
Og min Vexeler,
Ej træffer mig mer,
Saa væk med Pengekassen.
Lalalala.

Der er min Ven, min Lassen,
Kom til din Sidse Madsen,
Nu skal vi ved Gud
I Figaro ud,
Vor Dands, jo vi skal pas'en.
Lalalala.