Vise om det skrækkelige
Mytteri og Mord

I Nattens Stund et Skib paa Søen glider,
Og Maanen lyser op den dunkle Sø,
Dog stolt den Skonnert over Bølgen rider,
Dens Kurs staar til at naa Australiens Ø.

Men lumsk omkring dog Ondskabs Aande vifter,
Og Mytteriet trives der ombord,
Mens Maanen titter gjennem Skyens Rifter,
I hvert et Krumholdt hviskes onde Ord.

Og da Kaptainen trygt i Køjen hviler
Med Øxehug de overfalde ham,
Dog han er rask, mod Morderen han iler,
Og der opstaar en Kamp saa vild og gram.

Snart Skibets Styrmand blødende og saaret
Nu kommer til, men anden Styrmand alt
Af Mytteriets Ophavsmænd var kaaret,
For Øxehug i Hovedet han faldt.

Nu blev der Kamp, Kaptainen sig forsvared,
Han og hans Styrmand greb til Bøssen fat,
De Lumske under Dækket blev forvaret,
Der rased de to Døgn ved Dag og Nat.

Men da de atter meldte sig paa Dækket,
Da ramte Straffen de to Ophavsmænd,
Kaptainen skød dem ned, mens de forskrækket
Sig vilde redde bag de Andre hen.

Til Fiskeføde kastes de i Havet,
Med Rædsel saae de Andre rolig til,
Nu ligger de som Mordere begravet,
Og Ingen deres Gravskrift læse vil.

Til deres Pligt dog gik med Ro de Andre,
Men da de kom til Land, de grebne blev,
Nu maa de angerfuldt i Fængsel vandre,
Og vente Straffen for hvad de bedrev.

Beretning om Mytteriet paa Skonnerten "Natal".
Den svenske Skonnert "Natal" var paa Rejse fra Boston til Queensland i Australien. Da Skibet i Novbr. f. A. var i det indiske Ocean, blev Kapt. Enstrøm tidlig om Morgenen vækket i sin Køje ved et Øxehug i det højre Kjæbeben og Halsen, og saae nu Tømmermanden løfte sin langskaftede Øxe til et nyt Hug; han afbødede det tildels, og vristede Øxen fra Morderen, men denne greb nu sin Kniv og jog den ind i Siden af Halsen paa Kaptainen, men denne greb om Knivsbladet og vristede den til sig. I det samme kom 1ste Styrmand blødende ind i Kahytten, og nu flygtede Tømmermanden tilligemed Stewarden forfulgte af de to Kommanderende. Udenfor Døren blev disse strax overfaldne af 2 Matroser, Rafenfe og Burton, og denne gav Kaptainen flere voldsomme Slag med en Haandspage i Hovedet og paa Kroppen. Kaptainen vendte om, fulgt af Styrmanden, og hentede en Bøsse og nogle Revolvere, efter at de først havde stoppet noget af det stærkt strømmende Blod ved Hjælp af Blaar. Oprørerne, som saae dem bevæbnede, flygtede ned i Folkelukafet, og der bleve de indstængede ved Hjælp af en Matros Johnsen, som med Bøssen for Brystet blev tvungen til at blive paa Dækket. Man savnede nu 2den Styrmand, han havde ved Maanelyset siddet og vasket sit Tøj, Morderne listede sig bag paa ham, kløvede hans Hoved med en Øxe, og da han raabte om Hjælp, kastede de ham overbord; hans gjennemhuggede Hue fandtes senere. Derefter vare de gaaede løs paa 1ste Styrmand, og Burton skød ham to Revolver Kugler i Hovedet, mens han laa paa sin Køje. De ramte ham i Ansigtet, og den ene i Øjet; den har man ikke senere kunnet faa ud. Kaptainen var frygtelig tilredt; alle hans Fingre vare paa højre Haand gjennemskaarne, og den venstre næsten lam af Stik og Slag. Et Stykke af Kjæbebenet var borthugget og han blødte af Saar i Tindingen og flere Steder. Hele hans Legeme var fuldt af Saar og Stik. Fra Folkelukafet spurgte Tømmermanden ud paa Natten gjennem en Sprække, om de maatte komme op og gaa til deres Arbejde. Men da de ikke vilde udlevere deres Vaaben, skete det ikke. Saaledes stod Sagerne i 2½ Dag. Den tredie Dag besluttede Kaptain Enstrøm for sin egen og Styrmandens Sikkerhed at skyde Ophavsmændene snarest muligt. Lugen aabnedes og Oprørerne bleve kommanderede op paa Dækket for at aflevere Vaabnene, medens Kaptainen og Styrmanden stode hver med sit Gevær og en Revolver. Tømmermanden kravlede først op og afleverede Knivene, siden de andre. Lugen blev lukket og Folkene maatte stille sig to og to paa hver Side af Skibet. I samme Øjeblik kastede Kaptainen Bøssen til Kinden, skød Burton gjennem Siden og kastede ham overbord. Tømmermanden, der frygtede samme Skæbne, løb agter efter, men Styrmanden stoppede ham, hvorpaa han skjulte sig bag en anden; men denne bukkede sig pludselig, Skuddet faldt, og ramte Tømmermanden i Skulderen, dog ikke farligt. Han løb hen ad Dækket, forfulgt af Kaptainen, der nu skød ham en Kugle gjennem Ryggen, hvorved han styrtede om og af de andre strax blev kastet overbord. De andre to bade om Pardon og lovede at være skikkelige; de fik nu Mad, og maatte arbejde; men Stewarden maatte om Natten ligge i Bolt og Jern. De bleve begge afleverede i Brisbane i Queenstown for at sendes til Sverig og blive dømte for Mytteri og Mord.