Elskte Moder, vredes ikke,
Jeg vil sige Sandhed dig,
/: Skjøn var Ynglingen, hvis Blikke
Bad saa ømt om Elskov mig. :/

Daglig han mit Selskab søgte,
Sukke hævede hans Bryst,
/: Moder, bør for ham jeg flygte,
Eller huldt ham skjænke Trøst. :/

Viid, min Datter, at dit Hjerte
Er din bedste Eiendom,
/: Elskovs Løn kun vorder Smerte,
Hvis en troløs Beiler kom. :/

Vandre varsomt, bedste Pige,
Viid, sig under Rosens Blad
/: Skjule Torne, dem du vige,
Vil du vorde viis og glad. :/