Nu gaar' en, nu gaar' en, nu gaar' en godt igjen;
Nu staar' en, nu staar' en paa Brummetour, min Ven;
Han nappede rigtignok Mynten,
Men daarligt han klarede Pynten,
For Duncker ham dunked med Klem.
"Ein Wagen, zum deutschen Kajser" -, saadan hed Hotellet, hvor Lønholt i al Lønlighed tog ind! "Ja wohl!"sagde Droschekudsken, og saa kjørte de 19,000 Kroner og Hr. Lønholdt til Hotellet.
:,: Der sad han stille
Han vilde
Jo spille
En flot Kavaler.:,:

Der hed han, der hed han ej Lønholt - nej - gaa væk,
Nu veed man, nu veed man, at Lønholt var hans Skræk
Og da det var til hanses Gavn,
Han bytted' sit ærlige Navn,
Og Lønholt han kastede væk.
Da derfor de to tydske Betjente kom til Hotellet tilligemed den danske Opdager, sagde denne: "Guten Morgen, Hr. Lønholt!" saa siger han: "Nix Lønholdt!" men da saa den anden sagde: "Guten Morgen, Hr. Fischer!" saa sagde han ikke andet end:
:,: Nu er den temmelig
Væmmelig
Hemmelig=
heden den er væk. :,:

Han ha'de, han ha'de nok moret sig den Rad,
Kun Skade, kun Skade, at Glæden skiltes ad,
Han brugte nok tusinde Kroner,
Men ej det med Kjær ham forsoner,
For Pengene var inte hans.
Det er det eneste, der er at udsætte paa ham, havde det været hans egne Penge, kom det jo ikke Hr. Duncker ved, og det var nok ogsaa Grunden til at de
:,: Tog ham i Nakken
Og Frakken
Og stak en
Arrestordre ud. :,:

Og Folket, og Folket i Kongens Kjøbenhavn
Fortolket, fortolket det nu til Lønholts Gavn
De sagde han ikke var ægte,
Men det la'r sig ikke benægte
Nu kommer han til Kjøbenhavn.
Det vil sige saafremt Bismarck har sagt ja til at han vil af med Tyveknægten; og det vil han jo nok, for han selv er en meget ærlig Mand, der ikke snyder En for en Skilling og saa
:,: Kommer han ilende
Kilende
Smilende
- Men det er ej ment! :,:

Han kommer, han kommer, den Roes, den skal han ha'e
Hans Lommer, hans Lommer er ganske blanket a',
Det er nu ej saadan han vilde
Men her blev sgu Lønholt den Lille,
Det slap han nu kjedeligt fra.
Nej, det duer ikke at give Hr. Fischer, naar man inte fischer Andet end en kjøbenhavnsk Opdager; det er et slemt Folkefærd, de holder ikke af Folk, som negler Kroner, for saa negler de dem igjen, og derfor kan Lønholt synge:
:,: Hr. Fischer, god Maaren
Nu staar'en,
Nu gaar'en
Sgu inte igjen. :,:

Beretning.
Forbryderen Erik Lønholt blev da endelig taget i Berlin af den danske Opdagelsesbetjent Hr. Translateur Duncker, der var rejst efter ham og snart kom til Kundskab om, at han havde indlogeret sig under Navnet Fischer i Hotel "Zum deutschen Kajser," hvor han havde givet Værten omtrent 3000 Reichsmark til Opbevaring. Paagribelsen skete ved to tydske Betjente, der var givet Hr. Duncker til Assistance og fandt Sted just som Hr. Fischer, - Lønholt kom ned ad Trapperne for at begive sig paa en Promenade. Den ene Betjent hilste ham med de Ord: "Guten Morgen, Hr. Lønholt!" hvortil han svarede: "Nix Lønholt!" nu traadte den Anden til og hilste: "Guten Morgen, Hr. Fischer!" og endelig præsenterede Hr. Duncker ham hans eget vellykkede Fotografi. Saa tilstod han og fandtes ved Visitationen i Besiddelse af de stjaalne Penge paa de 3000 Reichsmark nær, han havde givet Værten i Forvaring og 1000 Kr. som han havde brugt til Nips og Fornøjelse. Lønholt hører til en af de mere mærkværdige Fremtoninger i vor Forbryderverden og vil om nogle Dage igjen aflægge sit højst tvungne Besøg i gamle Danmark, hvor man sikkert vil sørge for at han ikke saa snart igjen kommer til at gaa i Byen med 19,800 Kr.