Den unge Lønholt - vel bekjendt -
Med 20,000 ud blev sendt,
Men da han fandt sig trængende,
Beholdte han sgu Pengene -
For han ha'de en morderlig Lyst til at "banke sig op" og derfor glemte han at bringe dem op i Banken - den blev sgu ikke bankerot, men Erik kunde de gjøre saa godt! -
Julia, Hopsasa,
Saamange faar man ei hver Dag,
Julia, Hopsasa,
Pst - saa stak han a'.

Saa reiste han med al den Mønt,
Men overalt det blev forkyndt:
Du kan tjene Kroner, af Hundreder fem,
Naar Du bringer den lille Lønholt hjem.
Og saa var der straks saa Mange der havde seet ham - en Postfuldmægtig i Slagelse havde med sine "egne Øine" seet ham, hvorfor han i Haab om de 500 Kr. straks ansøgte om Afsked, for at indtage en bedre Stilling, men det var det bare "Fløil", saa de 500 kunde han kigge efter i Maanen - Tableau.
Julia, Hopsasa,
For Pokker, hvor blev Lønholt a'?
Julia, Hopsasa,
Det gik nu saa Lala.

Tænk, Løitnant blev han i en Fart.
Cire Tlohnøl, det klang saa rart,
Han mangled' inte Øvelse,
I at "hugge" - til stor Bedrøvelse.
I Helsingør gav han den flotte Mand, kjøbte sig Uhr og Medaillon, og da en Betjent spurgte ham, om hans Navn var Lønholt, saa svarede han: Nei, jeg er en Søn af Exminister Fischer! - Naa, saadan! Ja, saa god Morgen, Hr. Fischer!
Julia, Hopsasa,
Mange Tak, det skal De ha',
Julia, Hopsasa,
Det kom han heldig fra!

Han skifted Dragt, hvorhen han kom,
Og alle Folk ham syntes om,
Hvert Flickahjerte stod i Brand,
Han var en "trivelig" Gentleman,
Man var rent "förtjust" i ham, og man fandt han var en "bra Fyr", thi det manglede ikke paa dette dette dette Sølvtøi, som han har, hvorefter Svenskerne er saa forfærdelig Nar - og medens han morede sig i Gøteborg søgte man efter ham i Malmø, jo han var en fiin Konditor, som ikke bagte sine Kager i Fedt.
Julia, Hopsasa,
Man gik svært i Vandet, ja!
Julia, Hopsasa,
Han ga' dem en Godda'.

Saa kom han til "Daraussenland",
Paa Erik Lønholt vented man,
Og i Berlin han snuppet blev,
Endskjøndt han paastod, han var Grev -
von Geldenraub - men den gik ikke - og da han visiteredes, fandtes noget over 18,800 Kr. liggende i Brystlommen - den var for tydelig, og han fik foreløbig Kost og Logis med Jernstænger for Vinduerne, indtil han med Ledsagelse kan komme her tilbage fra denne "Sommerudflugt" - for at brumme paa Brødsuppelille.
Julia, Hopsasa,
Saadant kommer man daarligt fra,
Julia, Hopsasa,
Den Telegraf - Huha!

Beretning
Lønholts Paagribelse i et Hotel i Berlin er nu fuldstændig konstateret. Han har opholdt sig ca. 4 Dage i Preussens Hovedstad, hvor han morede sig overmaade godt, da han antog, at Politiets Eftersøgelser kun galdt Sverig. Men hvor forbavset blev han ikke, da han Onsdag Formiddag, ved at forlade sit Værelse og gaa ned ad Trapperne, bliver standset med et "Gute Morgen, Hr. Lønholt!" - "Nix Lønholt!" - "Na, gute Morgen, Hr. Fischer!" sagde derpaa den anden Betjent og holdt Lønholts Fotografi frem for ham; herover blev han høist bestyrtet og afgav nu enhver Oplysning saavel om hans Person som om Pengene; de fleste havde han hos sig, henved 4000 havde Hoteleieren i Forvaring og neppe et Tusind Kroner var udgivet. Han blev nu taget i Forvaring indtil Udleveringen sker ved de preussiske Politiautoriteter. Han er sikkert nu indtruffet her til Byen. Fra Berlin afsendte han tvende Breve; et til sin Forlovede, hvori han besmykker sin Gjerning, det andet til en Boghandler, undertegnet 'C. Chr. Fischer', hvori han anmoder denne om at sende sig nogle videnskabelige Bøger. Man maa derfor antage, at han vilde slaa sig til Ro i Berlin.
Man kan betegne hans Handling som dumdristig; dristig fordi han under falske Paaskud, Navne og lign. forstod at vildlede og forsinke Eftersøgelsen, men dum ved at kunne tro sig sikker i Berlin, hvis dygtige og velorganiserede Politi er almindelig anerkjendt.
Saaledes er Lønholts "Sommerudflugt" hermed til Ende; men den har givet Anledning til mange pudsige Optrin, idet Folk, forhippede paa at tjene de 500 Kr., har troet snart i den og snart i den at kunne gjenkende Lønholt.