Røde Haar
og

forlorne Maver

Nu fra Paris
Man har naturligviis,
En sjelden Mode faa't -
Den klæder Folk saa godt!
Aa Thingelingeling de laver
Nu Guttaperka=Maver
Og naar paa Træk de gaaer,
Saa har de røde Haar!

Det tynde Liv,
Som gjorde Folk saa stiv,
Det finder man saa stygt,
Nu skal det være - tykt!
Aa, Thingelingeling de laver,
Nu Guttaperka=Maver, -
Og naar paa Træk de gaaer,
Saa har de røde Haar!

Tænk Børn nu sees -
Og Damer paa de Treds, -
Ja, Unge, Gamle har
En saadan Drommedar!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Nar man dem seer,
Af bare Griin man leer,
Du siger lidt forleg'n:
"Der er Ingenting iveien!"
Aa Thingelingeling de laver osv.

Den ganske Stads,
Det er en heel Stillads
Af fine Fiskebeen
Og Gummi, - den er reen!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Paa Gaden skri'er,
De Drenge: "Jomfru bli'er
Det Tvillinger, - maaskee
De møder med To, Tre?"
Aa Thingelingeling de laver osv.

Og denne Klat,
Som kaldes for en "Hat"
En firekantet Klud,
Det ligner den ved Gud!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Dog allenfald,
Er Hatten gru'lig gal,
Chignonen som de bær'
I Nakken - værre er!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Hvem som har tyndt
Med Haar og ingen Mønt,
De maa den stoppe ud
I Midten med en Klud!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Den før var sort
Og lille trind og kort;
Men nu den Pinedød,
Skal være stor og rød!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Og hvem der har
Kun sort Haar, - tænk de ta'er
Og farver Klumpen rød,
Som de med den var fød'!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Den røde Hest,
Bli'er plyndret allermeest;
Ja, selv den røde Ko,
Maa Halen offre jo!
Aa Thingelingeling de laver osv.

En Rævesvands
Med ægte røden Glands,
For den man giver fuld
Ti Tusind Francs i Guld!
Aa Thingelingeling de laver osv.

Dacapo Vers.

Pas paa, tilsidst
Det Mode bliver vist,
Man nøgen gaaer saa glad,
Med Evas Figenblad!
Aa, Thingelingeling de laver,
Nu Guttaperka=Maver,
Og naar paa Træk de gaaer,
Saa har de røde Haar!

En paalidelig Beretning om den gruelige Mode: Røde Haar og forlorne Maver.
I Paris ere rødlig blonde Haar blevne en Mode=Gjenstand og følgelig ogsaa en Gjenstand for Handel og Industri. Fuldstændige Frisurer af den Art - hvilke blive satte paa og tagne af som Huer - betaler man med flere Tusinde Francs, andet Haars Farvning med denne røde Farve, der holder sig i nogle Uger, betales med flere Hundrede Francs. "Dames du Comptoir" faae over dobbelt saa stor Løn, naar Naturen har udrustet dem med rødlige Haar. England, Nederlandene, Nordtyskland og Danmark ere de Kilder, hvorfra man henter de blonde eller rødlige Haar. Hvad Klædedragten angaar, saa ere de klokkeformede, snævre Kjoler nu almindelig trængte igjennem; en noget fremtrædende Embonpoint gjælder for særdeles fiin; man sælger i Paris "ventres â deux, trois, six mois". Dette kan ikke godt udtrykkes paa Dansk, men vil sige omtrent det Samme som at "være to, tre, sex Maaneder henne". Forhaabentlig vil vor Efterlignelsessyge ikke gaae saa vidt, at disse "Maver" ogsaa skulde komme i Brug hos os.