Leiren ved Hald

Paa Marschen

Fremad marsch, lad det gaae med lidt Sang og lidt Knald,
Lad dem høre, at vi er fra Leiren ved Hald,
Vi gaa paa med Humeur som sig hør og sig bør,
Vi har været Soldater alt engang jo før.
For vort Land og vor Drot og vor Pige
Maa vi lære at døie lidt Ondt.
Og saa siger de jo, at tillige
Dette Liv er saa mageløst sundt,
Kjeder du dig, godt, min Ven,
Søg saa Marketenderen!
Kan du klare,
Har han Vare,
Og vil Tiden let glide hen.

Vi spadsere lidt tidt, ja vi gaa Morgen=Tour.
Ud paa Landet, i Sandet, i friske Natur,
Og vi hopper som Lopper i Lyngen omkring,
Og vi lære at gjøre de yndigste Sving.
Det var deiligt, her har vi en Kilde,
Hvad beha'er, bliv kun i dit Geled,
Du maa slet ikke drikke, du Lille,
Det befordrer saa gruligt din Sved;
Nei, kun fremad Marsch, gaa paa,
Hvilen kan du sagtens faa.
Slag i Gyngen,
Marsch i Lyngen,
Ja, det maa vor General forstaae.

Ja, vi ligge paa Landet saa fornemt og frit,
Her er luftigt og Turene gi'er Appetit,
Vore Dyner er lette og det er vi med,
Blot vi kunde faae Tydskerne narret herned.
Mand mod Mand snart vi da skulde prøve
Disse nye Geværer med Fut,
Dræbt er endnu ei Danskernes Løve,
Og endnu har vi Kugler og Krudt.
Leve hver en modig Mand,
Slesvig faaer vi vel paastand,
Naar vi Alle
Løs kan knalde
Og med vor General foran!

Lad os døie vor Tid, lad os bruge vor Flid
Mens vi ligge herovre, skjøndt det er lidt Slid.
Lad os mindes, at Danmark, vor Moder saa kjær,
Vil ha'e øvede Sønner, derfor er vi her.
Og naar Leiren ved Hald er tilende
Gaae vi atter vor hjemlige Gang,
Truer Faren, da kan man os sende,
Og vi gaae da med Liv og med Sang.
Marsch, Humeur og lystig Sang
Gjør at Veien ei er lang.
Leve Danmark,
Leve Danmark,
For dig skal vi kjæmpe engang.