Vise
om
Fægtningen ved Mysunde

For Tydsken vankede der Børst,
Meer end han kunde bære,
Han vilde smøre os fra først,
Men nu lod han det være;
Han havde nok at gjøre med
At skynde sig tilbage,
Midsunde var for slemt et Sted,
Det var for bedsk en Kage.

Thi der stod Jens og passed paa,
Det var lidt koldt om Næsen,
Og Taagen over Engen laae,
Da lød en Kugles Hvæsen!
Hei, raabte Jens, der kommer han
Nu fryser han, den Arme,
Jeg troer jeg skal den stakkels Mand
En lille smule varme.

Ni tusind Fjender stormed frem,
Tre tusind var de Danske,
De vilde nu hos Jens hae Hjem,
Og Slesvigs Land forvanske;
See, det var Preussere der fik
Den første Tour at smage,
De mærked snart, det ikke gik
Midsunde By at tage.

Der mødtes de med Cap’tain Schow,
Han førte sine Brave
Man mærked at han ikke sov,
Da Fjenden var aflave.
Han havde lugtet Krudtet tidt,
En Arm han lod tilbage
I sidste Krig – han vilde lidt
Revanche derfor tage.

Frem Kammerater! raabte han,
Og viis hvad vi kan mægte,
Da daaned Tydskerne som Sand
For Danskens raske Knægte.
Og Trommen buldred, Hornet lød,
Og Kampen den blev blodig,
Men mangen Stridsmand fandt sin Død
Thi Alle kæmped modig.

Da segned Schow i Sneen ned,
En Kugle traf hans Hjerte,
En Heltedød for Danmarks Fred
Det var hvad han begjærte!
Og mange Brave sank med ham,
Saa fjernt fra deres Kjære.
Det var de første Offerlam
For gamle Danmarks Ære!

Men nu blev Dansken rigtig vred,
Han var ei meer at styre,
Som Ørnen gram han slog nu ned
Alt paa de tydske Fyre;
De løb, de mange tusind Mand,
Og ønsked de var hjemme
For Tydsken mærked nu at han
Hr. Jens ei kunde skræmme.

Et Hurra Dansken gav ham med,
Knapt fik han sine Døde,
I største Hast han kom afsted
Fra dette slemme Møde
Den Frokost den var varm – jeg beer,
Han skal vist ikke klage
Paa første Ret – men her er meer
Endnu, hvis han vil smage.

Fred med de Kjække, som gik bort,
En Taare vi dem skjænke,
For dem var Frihedskampen kort.
Men stolt de kunde tænke
Paa dem som staaer tilbage end,
Thi ikke En vil vige,
Og aldrig faae man danske Mænd
Vort Fædreland at svige.

Fægtningen ved Mysunde.
Tirsdagen den 2. Februar om Formiddagen angrebe Preusserne med 9000 Mand og 2 Batterier. Vi hidsætte, efter Berl. Tid. følgende Beretning:
Slesvig 3die Februar Kl. 1.
Ved Mysunde angrebe Preusserne igaar med 9000 Mand og 2 Batterier. Vi havde 9 Kompagnier af 3die og 18de Infanteri=Regiment samt 2 Eskadroner af 4de Dragonregiment i Ilden.
To gange forsøgte Fjenden Storm, men kastedes tilbage.
Fjenden lod først sine Døde og Saarede ligge, rimeligviis uvidende om, at vi rykkede frem mod Flekkeby. Senere opsamlede han de fleste af dem.
Igaar under Træfningen stærk Taage og diset.
Vort Tab kan endnu ikke opgives bestemt. Efter et Jugement er det 150 a 200 Mand.
Kapitain Schow af 18de Infanteriregiment, Leiutenant Seyffarth af 3die Infanteriregiment, Artillerilieutenant Klubien ere faldne. Leitenanterne Meulengracht af 4de Dragon=Regiment, Lommer af 3die Infanteri=Regiment, Kapitain Moltke af samme Regiment og Lieutenant Bluhme af Infanteriets Krigsreserve ere saarede.
Sliener aaben.
Kongen boer paa Gottorp og har befalet, at Armeen, formedelst de udbrudte Fjendtligheder, skal aflægge Sorgen for den afdøde Konge.