Min Mand hed Rasmus Taa,
Vi boede nu saa rart og godt
Et Sted i Aabenraa
Og leved godt og sang saa flot:
Trallala.

Han digtede og skrev,
Hans Poesi, hans Poesi
Af Alle sunget blev,
Han hængte i, han hængte i:
Trallala.

Den Aabenraa er slem,
Med Støi og Mas, med Støi og Mas,
Et Sælgekoners Hjem,
Og Drenge=Fjas, og Drenge=Fjas.
Trallala.

Og hvergang han nu skrev
En deilig Sang, en deilig Sang,
Forstyrret strax han blev,
Fra Gaden klang, fra Gaden klang:
Thingelingeling for Massa, thing etc.

Og standsed han saa lidt,
I Texten vild, i Texten vild,
Straks lød det engleblidt:
Aa her er Sild, aa her er Sild.
Trallala.

Engang han skrev et Digt
Til Bryllupsfærd, til Bryllupsfærd
Jo, det blev nydeligt,
Jeg har det her, jeg har det her:
Trallala.

"Da Ægtestandens Fryd
Er Eders Maal, er Eders Maal,
I Trofasthed og Dyd:
Aa her er Aal, aa her er Aal.
Trallala.

Saa til Gud Amor bed,
At han for dem, at han for dem
Vil bane Veien med - -
Sengehalem, Sengehalem. -
Trallala.

- - De røde Roser smaa,
Og give Jer, og give Jer,
At ei I savne maa -
De mange store Ræddiker!
Trallala.

Paa Jord et venligt Hjem
Med Lykke mild, med Lykke mild
Og aldrig nægte dem -
Bornholmske Sild, bornholmske Sild!
Trallala.

Af Børn en venlig Flok
Til Fryd og Held, til Fryd og Held,
Han giver ogsaa nok -
De fede røgede Makrel!
Trallala.

Af Velstand, Gods og Guld, -
Dem Sorg ei naa, dem Sorg ei naa,
Men dem tildeles huld": -
De store livande Reiaa!
Trallala.

Men Sangen gik - o vee! -
Istykker her, istykker her,
Man raabte: Levende
Rødspætter her, Rødspætter her -
Trallala.

Min Mand han løb sin Vei
- For svært han led, for svært han led
Men Skraldemanden skreg:
Kom saa med Bøtterne herned!
Skrallerallera.