Og det var den unge Hr. Peder selv

Og det var den unge Hr. Peder selv,
Saa fro han ganger sig til Stranden ned,
Der lader han bygge saa kosteligt et Skib,
Det bedste, man nogen Tid har set.

Og Skibet det var ud af Valdnødtræ,
Og alle Masterne var ligesaa,
Og alle Vimplerne var af det dyre, røde Guld,
Og Silkesejl der hang ved hver Raa.

Saa letted de Anker og hissede Sejl,
For Vinden var baade stærk og god,
Og Skibet det skar gennem Bølgerne de blaa,
Saa Skummet efter dennem stod.

Der var baade Skipper og Styresmand,
De spillede Guldtærning over Bord.
Men det var den usselige liden Kokkedreng
De satte til at styre Ror.

Og Solen den skinned, og Bølgen den sang,
Det var forvist saa lystelig en Færd,
De spilled Guldtærning og drak røden Vin,
Til Snekken den landed paa et Skær.

Hr. Peder og alle hans gode Mænd,
De sank til Havets dybe, salte Grund,
Stor Skade det var for det kostelige Skib,
Det ligger nu paa Havsens Bund.