Da jeg som ganske Lille
I Busseronne gik,
Jeg slog min klare Trille,
Thi jeg sværmer for Musik.
Nu har jeg Ben i Panden,
Jeg bedre det forstaar!
Nu sværmer jeg for Manden,
Som den store Tromme slaar.
Ja, det er mig en Fryd, naar Vagtparaden Klokken 9,
Med Spil og Klang marcherer akkurat min Dør forbi;
Thi medens Bataillonen vandrer fornemt stiv og stum,
Saa stolt gaar han i Spidsen og si'er: Bum bum bum.

Og naar han saa marcherer
Saa pyntet og saa stram,
Fra Vindvet koketterer
Jeg med Trommen og med ham;
Saa smiler jeg saa yndig
Og sender ham et Blik -
Det kan ei være syndig,
Thi jeg sværmer for Musik.
Ja, det er mig en Fryd, naar Vagtparaden osv.

Af Fryd mit Hjerte banker,
Den Ting De nok forstaar,
Saa tidt som mine Tanker
Til den store Tromme gaar.
Alt, Alt kan denne rumme,
Ja, Mere, Mere naar
Jeg tænker paa min Tromme
Og ham, der paa den slaar.
Ja, det er mig en Fryd, naar Vagtparaden osv.