Peter Schütt

Peter Schütt i Barndomsalder
Tænkte alt paa List og Svig,
Mangen bitter Taare falder
Fra hans Moders Kinder ned.
Selv hans Lærer kunde ei
Føre ham paa Dydens Vei.

Da han voxen nu var bleven,
Skulde han i Lære ud,
Ikke han af Flid blev dreven,
Derfor snart han skeied ud.
Tømmerhaandværk lærte han,
Drog derpaa i fremmed Land.

Længe sværmed han omkring,
Levede i Suus og Bruus,
Lærte kjende mange Ting,
Piger, Spil og fulde Kruus;
Efter lange Vandretid
Kom han til Forældre blid.

Ja i deres stille Kjæde
Leved han med dem saa fro,
Han forskjønned deres Glæde,
Og de følte Arnens Ro;
Men hvad skete, midt i Fred
Fulgte dobbelt Bitterhed.

Peter elskede en Qvinde,
Loved hende Troskabspagt,
Kort de kun tilsammen finde
Kjærlighedens Tryllemagt.
Snart var Glædens Tid forbi,
Peters Hjerte lukkes i.

Han en ung uskyldig Pige
Lokker i sit fule Net,
Smigers Ord foruden Lige
Fangede hans Offer let;
Thi hun gav sig i hans Vold
For at drikke Smertens Skaal.

Vil Du mig til Ægte have
Maa Du Løftet give mig;
At Du Dødens Gift maa lave
Da først er jeg lykkelig;
Døe maa først min egen Viv
Du maa korte hendes Liv.

Catharina først blev bange,
Gysen blegned hendes Kind;
Men han vidste snart at fange
Hendes uerfarne Sind;
Ængstelig hun vandred ud
Fulgte sin Forførers Bud.

For nu Konen at besøge
Triner hun i Stuen ind,
Ingen Trudsel kan forøge
Stemmen i det indre Sind.
Pigen føler Ak og Vee,
Beder om en Smule Thee.

Mens den arme Kone henter
Mælk til Theen udenfor,
Giften hun i Koppen hælder,
Som til Konen rede staaer,
Snart hun føler Smertens Braad,
Straffen venter Sværdets Od.

Dog det er jo Skjæbnens Veie,
Underlig de føre os,
Retfærds Vægtskaal Lønnen veie,
Tungt er Lastens bittre Kors,
Schütt og Catharina fandt
Dommens Død paa et Skafot.

Der de Straffen monne lide
For det grumt begangne Mord.
Der de ved hinandens Side
For en fælles Dommer staaer.
Skrækkelig det var at see,
Herre, lad Din Villie skee!

Naar man vandrer tro herneden
Og gjør stedse Ret og Skjæl,
Da vi nyde Sjælefreden,
Som os bringer Fryd og Held,
Da vi føle Smerten ei,
Som ledsager Lastens Vei.