Fædrelandssang

Hvor Sejleren paa lette Bølge gynger,
Hvor Søen blaa sig vugger imod Strand,
Hvor Kysten smykket staar med Blomsterklynger,
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Hvor Aks ved Aks paa gyldne Agre bølger,
Hvor Maanen bygger Guldbro over Vand,
Hvor Nattergalen sig i Lunden dølger,
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Hvor Kvindens Øje som den bly Kærminde
Om Troskab varsler om den elskte Mand,
Hvor svale Kilder travlt mod Havet rinde,
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Hvor Moderen sin Dreng paa Knæet gynger
Og lærer ham det Hjertesprog hun kan,
Og glad de gamle, danske Sange synger,
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Hvor Manden kæk og fri sit Hoved hæver,
Mens Friheds Sol staar frem bag Havets Rand,
Hvor Bøgens Blad i Aftenvinden bæver,
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Hvor Havet som en blaa og mægtig Bræmme
Indfatter Mark og Skov og hvide Sand,
Der hvor man synger: Her er bedst herhjemme!
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Hvor Hingsten stolt og stærk omkring sig skuer
Fra Kæmpehøjen ved den grønne Strand,
Hvor evig Troskab fremmed Fjende truer,
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Det Land det kalde vi vor fælles Moder,
Skøndt fatttig, vi kun elske hende kan,
Der mødes venlig Drot og Folk som Broder,
Der er jeg født, der er mit Fædreland.

Det hedder Danmark, og dets Oldtidsminder
Opfostred Ynglingen til kraftig Mand,
Og medens Tidens stride Strøm henrinder,
Staa, Danmark fast, du er mit Fædreland.