Vift stolt paa Codans Bølge,
Blodrøde Dannebrog!!
Din Glands ei Nat skal dølge,
Ei Lynet Dig nedslog.
Du over Helte svæved,
Som sank i Dødens Favn,
Dit lyse Kors skal hæve
Til Himlen Danmarks Navn.

Fra Himlen er du faldet,
Du Danmarks Helligdom!
Did har du Kæmper kaldet,
Som Verden leder om.
Saalænge Rygtet svinger
Sig over Land og Sø,
Mens Nordens Harpe klinger,
Din Roes skal ei uddø.

Suus høit i Kampens Bulder
Om Juul, din Kæmpe bold!
Mens Tordnen om Dig ruller,
Du sjunge Tordenskjold!
Og flyver Du mod Himlen
I stolte Luers Favn,
Da nævn for Stjernevrimlen
Din høie Hvidtfeldts Navn.

Hvergang en Stjerne funkler,
En Helt Du nævne kan,
Men ingen, som fordunkler
Din store Christian.
Paa Livets Kyst han stander
I Seiersklædebon,
Hvergang en Kæmpe lander
Hos Rud og Absalon.

See dem, Du har tilbage,
De blusse ved dit Navn,
Vil for din Hæder drage
Med Lyst i Dødens Favn.
Uplettet skal du svinge
Dig over Verdens Sø,
Til Nordens Brynjer springe
Og Danmarks Hjerter dø!