Grønne Kranse! Grønne Kranse!
Tre for en Skilling!
Det raabte en Pusling, saa frejdig og fro,
Der var jo alt solgt for hele to!
Vel endnu han havde sin Kurv saa fuld,
Men Morgensolen ham loved Guld;
Om en Time omtrent
Ere Pengene tjent,
Saa’ tænkte han kry
Og raabte paany:
Grønne Kranse! Grønne Kranse! Tre for en Skilling

Grønne Kranse! Grønne Kranse!
Fem for en Skilling!
Det raabte det lille vemodige Bryst
Ved Middag med bange og travrig Røst.
Ak, min Kurv er fuld, og jeg selv saa træt. –
Mon lille Moder i Dag bliver mæt?
Mon jeg udsolgt kan faa? –
Saadan tænkte den smaa.
Han satte sig ned,
Og saa blev han ved:
Grønne Kranse! Grønne Kranse! Fem for en Skilling!

Grønne Kranse! Grønne Kranse!
Syv for en Skilling!
End synger paa Gaden det fattige Skind
Ved dæmrende Aften med Graad paa Kind.
Se nu Solen ned bag de Bølger gik,
Og han har ej solgt sin lille Butik. –
Og saa Kransene smaa?
Ak, ja visne de maa! –
Med Ho’det han hang,
Men endnu han sang:
Grønne Kranse! Grønne Kranse! Syv for en Skilling!