Ude
af Porten - der paa Vesterbro,
Ligger jo "Kafé Boulevard" saa god,
Den er bleven svært berømt,
Ikke Mange har forsømt,
At gaa derud - jeg selv har mangen Time der bortdrømt.
Men Navnet tidt
Har gavnet lidt,
Man har det
Og ta'er det
I Brug naar man
Ser, det gaar an,
Og misbrugt tidt var det,
Thi gaar man lidt i Byen, saa har
Man strax et Sted, den Sag er klar,
Man si'er: Jeg skal lidt ud paa Bulle - Bullevard.
Gaar
man i Figaro, det er ei net,
Kors, man er langtifra saa malhonnet,
Nei, paa Munden strax man har:
Jeg skal ud paa Bullevard,
Og Damerne de gaa jo ud paa Bullevard saagar.
Faar de et Brev
Som Kjær'sten skrev,
Værsartig
Saa har de
Et Ærinde,
Besværende,
Og Hatten den ta'er de,
Og siger: Undskyld, at jeg ta'er
Billetten, thi min gamle Fa'er
Han venter mig - vi skal paa Bulle - Bullevard.
En
Kontorist han ser saa daarlig ud,
Og Principalen siger: Herregud,
Er De syg? "Ak nei, jeg var
Jo inat paa Boulevard!"
Og saa veed Principalen ligestrax hvor han det har.
En Mand, som gaar
Og ta'er en Taar,
Han svingler,
Og dingler,
Og hikker nok
Og tigger og
Saasnart det blot ringler
I Portmonnixen, er han klar,
Og spørger man, saa er hans Svar:
Nu skal jeg ud igjen paa Bulle - Bullevard.
Provsten
skal til et artigt Gilde hen,
Og til Provstinden siger han: "Min Ven,
Obersten fornylig har
Skikket Bud - det daarligt var,
Jeg skal berette ham," - og saa gaar han paa Boulevard.
En Dame from
Anmoder om
Et Laan i Avisen.
Fem Daler blot,
Saa er det godt,
Jo, vi kjender Visen.
Til Bal om Aftenen hun ta'er
For Pengene - men nu, min Fa'er,
Nu slutter jeg, for jeg skal selv paa Boulevard.