Jeg
vandrer ved Søen i stille Aftenstund,
Og hør til Fuglens Trille i sommergrønne Lund;
Jeg drømmer mig da hjemme i Danmarks Bøgeskov,
Og løfter min Stemme til Skaberens Lov.
O
Danmark, o Danmark, jeg kommer til dig hen,
Her har jeg ingen Glæde, ei heller nogen Ven;
I Danmark stod min Vugge, i Danmark vil jeg dø,
I Danmark blev mig nedlagt det første Christenfrø.
Naar
atter jeg skuer den hjemlige Kyst,
Naar atter jeg hører min Moders kjære Røst,
Den Stund vil jeg velsigne, thi da jeg skatte kan
Den skjønne Plet jeg kalder med Fryd mit Fædreland.
O
Danmark, du lille, du skjønne Land i Nord,
Jeg har dig kjær som Moder paa denne Verdens Jord,
Du lokker og du drager mig bort fra fremmed Land,
O Salighed paany at gjensee den danske Strand.