Dansk Udvandrersang
Nu staaer jeg ved Maalet jeg længe har tænkt,
Og dog er jeg sletikke glad
Mit Hjerte er sorgfuldt, mit Bryst er betrængt,
Og Tankerne splittede ad,
Min Glæde og Lyst
De veg fra mit Bryst,
Nu lyder saa ukjendt en Røst
Den Røst er saa sælsom, den Røst er saa sær,
Thi, Afskedens Time er nær,
Farvel, Farvel, Farvel,
O! mit Fædreneland, Farvel.
Du Vemod, som Afskeden, fylder mig med,
Vil følge mig, hist paa min Vei
Men Danmark, dog førend jeg drager afsted,
Dog fælder en Taare for Dig
Din Sang er saa smuk,
Som Morgenens Dug,
Saa ren, som et smeltende Suk
Men, nu maa jeg sige det sidste Farvel,
Og ønske Dig Lykke og Held
Farvel, Farvel, Farvel,
O! mit Fædreneland, Farvel.
I herlige Lunde. hvor Bøgene staaer
I Ro, over Kjæmpernes Grav
Du skal, som mig fostred' i Barndommens Vaar
Som Livet og Lyset mig gav
Nu drager jeg ud
Men, hjælpe mig Gud
Jeg stedse skal lyde dit Bud
O Moder! skal Fjenderne true din Barm
Da skal Du kun trygt paa min Arm.
Farvel, Farvel, Farvel,
O! mit Fædreneland, Farvel.