Vi elske vort Land,
Naar den signede Jul
Tænder Stjernen paa Træet med Glans i hvert Øje,
Naar om Vaaren hver Fugl
Over Mark, under Strand
Lader Stemmen til hilsende Triller sig bøje;
Vi synge din Lov over Vej, over Gade,
Vi kranser dit Navn, naar vor Høst er i Lade;
Men den skjønneste Krans
Bli'er dog din, Sancte Hans.
Den er bunden af Sommerens Hjærter saa varme og glade.
Men den skjønneste Krans
Bli'er dog din, Sancte Hans.
Den er bunden af Sommerens Hjærter saa varme og glade.

Vi elske vort Land,
Og med Sværdet i Haand
Skal hver udenvælts Fjende beredte os kjende,
Men mod Ufredens Aand
Over Mark, under Strand
Vil vi Baalet paa Fædrenes Gravhøje tænde:
Hvert Sogn har sin Hex og hver By sine Trolde,
Dem vil vi fra Livet med Glædesblus holde,
Vi vil Fred her til Lands,
Sancte Hans, Sancte Hans,
Den kan vindes hvor Hjærterne aldrig bli'er tvivlende kolde.
Vi vil Fred her til Lands,
Sancte Hans, Sancte Hans,
Den kan vindes, hvor Hjærterne aldrig bli'er tvivlende kolde.