Vise om
Konen, der meldte sin mand
for Øvrigheden

Atter sniger Rygtet sig i Kroge om,
Atter Retten skal nu til at fælde Dom.
Denne Gang for Fostrenes Fordrivelse,
Sagen trodser al Beskrivelse.

Efterhaanden som Oplysningen gaar frem,
Trues af dens Misbrug nu saa mangt et Hjem,
Slette Mennesker benytte den saa tyst
Til Forbrydelser og Ondskabs Lyst.

Manden, hvorom denne Vise skrevet er,
Staar nu sigtet for Forbrydelserne her.
Først sin egen Kærest lokked han, det Skarn,
Ganske lumsk og let i Syndens Garn.

Han besvangred hende, derpaa lokked han
Til Fordrivelse af Fosteret paa Stand,
Siden trued han: "Hvis ej jeg bli’r din Mand,
Melder jeg din Gerning straks paa Stand."

Sørgeligt var Ægteskabet – Kiv og Tvist –
Han var ond og doven, men saa fræk tilsidst
Prygled han sin Hustru, ja og hendes Mo’r,
Da til Øvrigheden Konen foer.

Og hun meldte Alt, hvad hun i Stilhed saae,
Hvordan han behandled mange Piger smaa,
Dræbte deres Foster for Betaling, da
Blev den Grumme hentet hjemme fra.

Henved hundred spæde Fostre han fordrev,
Piger, Koner, Alle hos ham "hjulpne " blev,
Ak, de troede deres Letsind ganske gemt,
Ja, men husk, at gemt er ikke glemt.

Snart i Fængsel vandrer nu saa mangen Viv,
Der som Pige førte et letsindigt Liv.
Han faar Straf, men Ofrene de maa
Nu for Fortids Brøde Straffen faa.

Beretning
Fosterfordriveren, der nu er arresteret, blev født 1839, rimeligvis i Norge, men man har aldrig kunnet faa rigtig Besked om hans Ungdom.
Han har lært som Former og senere arbejdet som saadan paa forskellige Steder, men kom ikke godt ud af det med sine Kolleger paa Grund af hans ildesindede og brutale Karakter. Tilsidst gik han fra Professionen.
Paa et Bal i Marts 1883 i et Lokale paa St. Annaplads traf han sammen med sin nuværende Hustru, og skøndt hendes Moder fraraadede hende Forbindelsen, da hun syntes Frieren saae noget skummel ud, vedblev han at trænge paa. Hun var en udmærket Syerske og havde en Systue i Nansensgade.
Aaret efter blev hun frugtsommelig ved ham; hun blev højst ulykkelig, og vilde ikke gifte sig med ham, men nu optraadte han som Doktor og forklarede hende, at han kunne befri hende for Fosteret, da han havde hjulpet saa Mange i Hamborg, Bremen, Harzen og Ems, naar de unge Damer skulde til Badene for en opdigtet Sygdom. Han viste hende et skarpt Instrument af Form som et Spyd paa 6 Tommers Længde. Af en tysk Læge havde han lært, med dette at sprænge Moderhinden og befri Fosteret. Tilsidst lod den unge Pige sig overtale til at underkaste sig denne Operation, der "lykkedes."
Men nu havde han faaet Magt over hende; han truede med Angivelse af Forbrydelsen og tvang hende paa den Maade 1889 til Ægteskab, som dog blev meget ulykkeligt.
Han levede af hendes Systue og begyndte at praktisere som Magnetisør, men blev straffet derfor. De boede i Nørrefarimagsgade og sidst i Linnésgade. Han bestilte Intet, men "praktiserede" for Tidsfordriv. Han indrettede Soveværelset til Konsultationsværelse, og Kl. 3-6 Eftm. aflaasedes dette og Patienterne bleve behandlede. En Chaiselong var Operationsbord. Senere paa Dagen gik han med falsk Skæg til Patienterne, for at Ingen skulde kende ham, et stort sort Fuldskæg.
Omtrent 100 Fosterfordrivelser skal han have iværksat, indtil hans Hustru ikke længer kunde udholde hans Brutalitet og Dovenskab. Da han nylig tillige mishandlede hendes Moder, var Maalet fuldt, og trods det, at hun selv var bleven behandlet, meldte hun ham, og han blev anholdt. Utallige unge Piger mødte jævnlig hos ham, og mange af disse, der troede deres Letsindighed glemt, ville nu haardt komme til at angre den. Ikke alene unge Piger, men ogsaa gifte Koner hjalp han. Der siges, at han ikke var norsk, men tysk. Endog i sin Hustrus Families Bekendtskabskreds har han gjort Operationer. Nu sidder han der. Politiet har fundet Instrumentet i hans Kuffert. En Arbejders Hustru "hjalp" han, skøndt hun var 7 Maaneder henne, og i 3 Uger var det overstaaet. Man mener Barnet kvalt.
Nærværende Beretning er hovedsagelig meddelt efter Bladet "København", der først bragte Sagen.