Hvor Gassen straaler klart fra tvende Gadelygter,
Tæt ved Helliggeistes Kirke,
Der ligger "Phønix=Reden", som saa stærkt besøgt er,
Der er Glædens "Dannevirke"
Indenfor dens Dør
Man Trompeter hør',
Ja og Glassets Klang, som det sig bør;
Hurraraab og Skrig,
Nok saa nydelig
Parre sig med Valsens Melodi.
Og Gudinder
Der man finder,
Som forblinder
Sjæl og Sind;
Følg med os, vi be'er Dem!
Vær saa god, geneer Dem
Ei - saa gaae vi lidt i "Phønix" ind!

Ved Dunst og Damp den hele Anstalt her jo drives:
Dands, Cigar og Punsch med Mere,
Og ved Musikkens Lyd her Benene oplives
Man i Polkatakt polkere.
See blot: sin Cigar
Pigebarnet har
Ved en Kræmmers tændt, - den er saa rar!
Og i lange Drag,
Hun med Velbehag
Spytter ved Cigarens gode Smag.
Sikke Lintøi
Sikke Bentøi
Og saa Kindtøi, -
Det faaer Kys;
See kun hvor der mases.
See kun hvor der fjases,
Hist i Krogen, hvor der ei er Lys!

I Salens Baggrund er det deilige Orchester:
See, den tykkeste Trompeter!
Han spiller Solo - og det Spil jo allerbedst er.
Thi hver Dandser sættes Beter.
Sikken Pengehøst,
Det er mageløst,
Hvor den stakkels Pung dog her faaer Bøst;
Spilles der fallit,
Gi'er man ei Credit.
Nei, men bliver udaf Døren smidt!
Controløren
Staaer ved Døren,
Inspectøren
Bagved gaaer:
Han Signalet giver
Og dem Alle driver
Til Orchestret hen, som det var Faar.

Paa Gulvet dandser Damer klædt i Guld og Silke,
Til Musik af Violiner,
Som Roser, der er falmet paa de grønne Stilke,
Sminken gi'er dem Dydens Miner;
Naar man paa dem seer,
De uskyldig leer,
Og til Smiger siger de: "Jeg be'er!"
Dog saa tidt man saae,
De paa Gulvet laa
Slo'es og Pynten maatte fløiten gaae;
Crinolinen
Var i Pinen,
Under Hvinen
Kom den bort,
Og man paa Valpladsen,
Saae da hele Stadsen,
Ja, selv deres Vaaben: grønne Kort.

See, det er Phønix=Damer, af den første Masse,
Som er blevet præsenteret,
Dog findes der en anden og en tred'e Klasse, -
Den er ei emanciperet;
"Lærerdøttre" er
Det og de især
Skolen gjennemgaaer og prøver her,
De Examen faaer,
Naar de ta'er en Taar
Og de med Cigar i Munden gaaer;
Bønderpiger,
Her man siger, Staaer og stiger,
Høit i Priis,
Ja, "intelligente"
Herre jo dem hente,
"Bondeven", de bli'er naturligviis!

Paa Galleriet sidde alle Moralister,
Folk af "Kjædens" gamle Skole;
Ved "Soldet" præsiderer de jo som Minister,
Klædt i Dydens pæne Kjole.
I den mørke Vraa
Seer man Tvende staa -
Hun for første Gang Fugl "Phønix" saae;
Med Veninden hun,
Dandsen vilde kun
See - det var den hele, simple Grund;
Dydig kom hun
Her; men om hun Saae det, som hun
Ønsked' tidt -
Derom intet meldes
Nei, der kun fortælles:
Hendes Dyd i "Phønix" gik fallit!

Dog, Snak er Snak, naar ei der komme kan Moralen,
Den hør' til paa alle Steder;
Og da om Stedet "Phønix" her nu just er Talen,
Saa Moralen vi udleder:
Hvis at Nogen troer,
Kraft i "Phøonix" boer,
Som hos Fuglen, der til Himlen foer,
Sig af Asken svang
Op og ved sin Sang
Straalende som nyfødt første Gang, -
Af sin Aske
Her maa traske Hver en Taske,
Lav og høi;
Tidt og ofte saae man,
Hvordan at det gaae kan;
Næseløs de op af Asken fløi!